Daginstitutioner og SFO
Her kan du skrive dit barn op og finde information om vuggestue, børnehave og SFO.
Her kan du skrive dit barn op og finde information om vuggestue, børnehave og SFO.
Ud over Kildebakken, som er en børnehave, er alle daginstitutioner i Herning Kommune aldersintegrerede. Det betyder, at de har både vuggestue og børnehave.
En stor del af vores daginstitutioner har afdelinger på flere matrikler. Du kan skrive op til de enkelte afdelinger i Digital Pladsanvisning. Ønsker du at være omfattet af pasningsgaranti, skal du gøre det senest 3 måneder før du skal bruge plads.
Nogle daginstitutioners afdelinger er forbeholdt vuggestue-, børnehave- eller førskolebørn. Når du skriver op til en afdeling der er forbeholdt en bestemt aldersgruppe, kan du se det ved afdelingens navn (f.eks. Spilophuset, Brønsgård Førskole). Børn kan tidligst tilbydes plads i en afdeling for førskolebørn 1. juni året før barnet skal starte i skole.
Se et kort over de enkelte dagtilbud i de 13 distrikter.
Kortet viser hvor vores daginstitutioner har hjemme. Via kortet kan du linke til institutionernes hjemmeside, hvor du kan læse mere.
Hvis dit barn er indmeldt i en offentlig daginstitution i Herning Kommune, så bliver dit barn automatisk flyttet til SFO når vi får besked om, hvilken skole dit barn er indskrevet i. Senest i april måned det år dit barn starter skole modtager du et brev med besked om, at dit barn bliver flyttet til SFO. Du behøver derfor ikke skrive dit barn op til SFO i forbindelse med skolestart.
Er du tilflytter, skal dit barn skifte skole eller er dit barn indmeldt i en privat institution skal du selv skrive dit barn op til den SFO, der hører til den skole dit barn skal indskrives i. Du skal skrive op i Digital Pladsanvisning.
Se vores kort over kommunens SFO’er” for at læse mere om de enkelte SFO.
Ulla Sandgaard
Pladsanviser
Tel.: 96 28 60 74
Pernille Lauritsen
Pladsanviser
Tel.: 96 28 60 73
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.