Afspærring af offentlig vej

Hvad gør du, hvis du gerne vil holde en vejfest på en offentlig vej og har brug for, at den bliver spærret?

Du skal søge tilladelse, hvis du vil afspærre en offentlig vej. 
 

Afspærring

Sådan afmærker du en afspærring af offentlig vej:
  • Du skal spærre af fra sidste kørselsmulighed før området med forbudstavlen C22.1, der forbyder motorkørsel, men tillader cykler og knallerter at passere.
  • Du skal supplere med O 45 spærrebomme og forvarsle med C22.1 med undertavle med teksten "Gennemkørsel forbudt".
  • Om natten skal der være to gule blinksignaler, Z 93, på bommene.
  • Hvis der er sat et telt op, som du kan køre forbi med et motorkøretøj, skal hjørnerne på teltet markeres med N42.2 fra øst og N42.3 fra vest.
  • Belægninger på fortove, eventuelle rabatter og kørebaner må ikke beskadiges med pløkker eller lignende.
  • Efter endt brug skal fortove, eventuelle rabatter og kørebaner være gjort rene. 

Spørg beboerne på vejen

De, der bor langs det stykke vej, der skal spærres, skal skrive under på, at de siger god for afspærringen. Og de, der holder fest, skal selvfølgelig tage hensyn til naboerne i forhold til larm og lignende.

Skilte til afspærring

Hvis du får lov til at spærre vejen, er det meget vigtigt, at selve afspærringen foregår efter de regler, der er på området.

Særligt omkring telte til over 150 personer

Hvis der opstilles telt til over 150 personer, skal du meddele det til Byggeri og Ejendomsdata via byggesag@herning.dk senest 30 dage inden arrangementet bliver afholdt. 

Har du spørgsmål?

Vej, Trafik og Byggemodning
Torvet 5
7400 Herning

Jeppe Rud Dybsø
Tlf.: 20 28 31 80
@: dpvjd@herning.dk

Bettina Olsen
Tlf.: 93 59 48 35
@: dpvbo@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?