Intro til skolebestyrelse
Din mulighed for at få indflydelse på rammer og værdier på dit barns skole.
Din mulighed for at få indflydelse på rammer og værdier på dit barns skole.
Vil du være med til at skabe rammerne for børnenes trivsel, dannelse og læring på dit barns skole?
Her kan du læse en kort introduktion til arbejdet i skolebestyrelsen. Der er eksempler på, hvilke opgaver og hvilket ansvar henholdsvis skolelederen og skolebestyrelsen har. Du kan også se eksempler på emner, man kan tage op i skolebestyrelsen og en guide til behandlingsprocessen for disse.
Link til hjemmesiden Skole og Forældre om principper.
Værdiregelsæt og ordensregler på Skole og Forældre.
Tilsyn med skolens virksomhed.
Link til Skole og Forældre om skolen budget.
Møder i skolebestyrelsen holdes for lukkede døre. Gæster, der er relevante for at belyse en konkret sag, kan dog inviteres til at deltage.
Medlemmer af bestyrelsen og gæster må ikke referere, hvad andre medlemmer har sagt på mødet eller viderebringe oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, eksempelvis ved indsigt i personsager.
Elevrepræsentanter deltager ikke, når der orienteres om personsager.
Folketinget vedtager love - både på skoleområdet og øvrige områder.
Kommunalbestyrelsen fastsætter budgetmål, Børne- og Ungepolitik og strategien for Meningsfulde Fællesskaber.
Skolebestyrelsen fastsætter målsætninger, værdigrundlag, principper og ordensregler.
Skoleledelsen udarbejder retningslinjer og detailplanlægning for skolen.
Principperne, som skolebestyrelsen fastlægger, skal afspejle de værdier, skolen skal præges af. Et eksempel på et princip, der omhandler undervisningens organisering, kan lyde: "som hovedregel skal der være vikardækning for alle timer, som ikke dækkes af klassens sædvanlige voksne"
Princippet skal være formuleret konkret, kontant og kortfattet og skal samtidigt være rummeligt nok til, at nye situationer kan passe ind uden at ændre princippet.
Skolelederen og medarbejderne afgør, hvordan principperne bedst omsættes til handling. Samtidig har skolelederen pligt til at orientere bestyrelsen om, hvordan arbejdet skrider frem.
Skolebestyrelsen afgør løbende, om der er behov for at ændre principperne.
Læs mere og find inspiration til arbejdet med skolens principper.
| Behandling | Fremgangsmåde |
|---|---|
| 1. Behandling | Brainstorm i skolebestyrelsen, personalemøde og eventuelt elevrådet |
| 2. Behandling |
Skolelederen - eller et medlem af skolebestyrelsen - udformer første udkast til principper og det præsenteres i skolebestyrelsen og på personalemøde. Efterfølgende debat og ændringsforslag. |
| 3. Behandling | Endeligt forslag vedtages i skolebestyrelsen og præsenteres på personalemøde |
Folkeskoleloven §2:
Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Michael Frimoth Hansen
Pædagogisk udviklingskonsulent
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.