Har du symptomer på psykisk mistrivsel?
Så se her, hvordan du får tilbud om lettere behandling og støtte.
Så se her, hvordan du får tilbud om lettere behandling og støtte.
Måske har du besvær med at koncentrere dig, har søvnproblemer eller er så trist og urolig, at det er svært at deltage i almindelige aktiviteter? Forbigående mistrivsel er en naturlig del af at være ung, men hvis mistrivslen fylder for meget i hverdagen, er det vigtigt at gøre noget ved det.
Der er mange tegn på mistrivsel, og det kan være svært at vide, om du har behov for støtte og behandling. Vi hjælper dig med at finde svaret, og sammen finder vi ud af, hvad der er godt for dig.
Herning Kommune tilbyder vejledning og behandling til unge mellem 15 og 18 år, der bor i kommunen.
Det er ofte en god ide først at drøfte det med din skole eller uddannelse. Hvis du går i folkeskolen, er du fx velkommen til at tage en snak med den sundhedsplejerske eller socialrådgiver, som du træffer på skolen.
Du kan også kontakte os skriftligt eller over telefonen (se nedenfor). Så finder vi sammen frem til, hvilken indsats der evt. passer til dig.
Tilbud om lettere behandling er ikke beregnet til dig, der har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien.
Børn og unge i alderen 12–17 år, som oplever psykisk mistrivsel præget af øgede bekymringer og tristhed. Det kan f.eks. vise sig ved, at du har mindre lyst til at deltage i sociale aktiviteter - i skolen eller fritiden - sammenlignet med før du fik symptomer.
At vejlede dig i at forstå dine svære tanker og følelser bedre. Samt lære at håndtere tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Kim Hvid Bak
Koordinator
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.