Skolebørn

Sundhedsplejen tilbyder sundhedssamtaler, undersøgelser og undervisning til alle skolebørn fra 0. - 9. klasse. I sundhedssamtalerne er der fokus på dit barns sundhed og trivsel – både fysisk, psykisk og socialt.

Efter en sundhedssamtale og undersøgelse kan du læse dit barns journal på Sundhedsvejen.dk

Indskolingsundersøgelse i 0. klasse

I 0. klasse bliver dit barn inviteret til en sundhedssamtale og undersøgelse.
Sundhedsplejersken mødes med dig og dit barn for at få et samlet billede af barnets helbred, trivsel og udvikling – med fokus på en god start på skolelivet.

Undersøgelsen består af:

• Højde- og vægtmåling
• Synsprøve
• Høreprøve.

Emner, der kan drøftes i samtalen:

• Barnets generelle helbred og trivsel
• Søvn – og spisevaner
• Motorik og bevægelsesglæde
• Sociale relationer, fritid og familie
• Sproglig udvikling
• Digitale vaner
• Spørgsmål eller emner, som I eller barnet selv ønsker at tale om.

4. klasse

I 4. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en sundhedssamtale med fokus på helbred, sundhed og trivsel.

Undersøgelsen består af:

• Højde- og vægtmåling.

Emner, der kan drøftes i samtalen:

• Kost, søvn og bevægelse
• Venskaber og fritid
• Eventuelle spørgsmål eller bekymringer fra barnet eller jer som forældre.

5. klasse

I 5. klasse får dit barn fælles undervisning i klassen om krop og pubertet.

7. klasse

I 7. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en samtale omkring helbred, sundhed og trivsel.

Undersøgelsen består af:

• Synsprøve.

Emner, der kan drøftes i samtalen:

• Helbred og trivsel (kost, søvn, fysisk aktivitet, pubertet)
• Mental sundhed (selvværd, humør, reaktioner på svære følelser)
• Venskaber, familie, fritid
• Vaner
• Spørgsmål eller emner, som dit barn selv ønsker at tale om. 

8. klasse

I 8. klasse er der fælles undervisning i klassen omkring seksuel sundhed.

Udskolingsundersøgelse i 9. klasse

I 9. klasse inviterer sundhedsplejersken dit barn til en udskolingssamtale. Samtalen tager udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed, trivsel og helbred.

Undersøgelsen består af:

• Synsprøve
• Høreprøve
• Højde- og vægtmåling
• Eventuel test af farvesynet.

Emner, der kan drøftes i samtalen:

• Den unges generelle sundhed og trivsel
• Udviklings- og helbredsmæssige forhold, der kan påvirke studie- eller erhvervsvalg
• Kropsopfattelse og pubertetsudvikling
• Bevægelsesglæde
• Skærmvaner
• Søvnvaner
• Mad- og måltidsvaner
• Sociale relationer
• Risikoadfærd i relation til tobak, alkohol, rusmidler og selvskade
• Seksuel sundhed
• Fysiske gener fx smerter og medicinforbrug
• Bekymringer og mental sundhed.

Behovssamtaler

Børn, unge og familier, der i perioder har brug for særlig støtte af sundhedsmæssig karakter, tilbydes individuelle kontakter eller samtaler efter behov.

Spørgeskemaer

Sundhedsplejen benytter elektroniske spørgeskemaer ved de individuelle sundhedssamtaler.

Til alle samtaler vil der blive udsendt et spørgeskema fra Svar.boernungeliv.dk.

Det afhænger af barnets alder, om det er dig eller dit barn, der skal besvare skemaet.

Sundhedsplejerskens undersøgelser og samtaler med eleven er gennem hele skoletiden et tilbud, der forudsætter et samtykke.

Som forælder vil du derfor blive bedt om at give et samtykke til, at dit barn må deltage i Sundhedsplejens generelle skoletilbud. Samtykket gives som udgangspunkt via BørneUngeliv.dk ved indskolingsundersøgelsen eller i forbindelse med en sundhedssamtale. Samtykket gælder hele skoletiden.

Unge over 15 år kan selv give samtykke til sundhedssamtale og undersøgelse.

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte Sundhedsplejen eller via BørnUngeliv.dk.

Link til oversigt over det danske program for vacciner til børn.

Link til beskrivelse af det danske program for børne-vaccination.

Sundhedsplejersken drøfter barnets/den unges mad- og måltidsvaner ved ind- og udskolingsundersøgelserne og ved de øvrige regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet. Ved behov for opfølgning er der mulighed for ekstra samtaler. 

Sundhedsplejersken kan støtte og vejlede i de forhold, der er relevante for dit barns sundhed og trivsel og eventuelt henvise til øvrige fagpersoner eller tilbud.

Du kan læse mere om de officielle kostråd på siden Alt om kost.dk

Sundhedsplejersken giver også støtte til børn, som er kommet hjem fra Julemærkehjem.

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns vægt, så kontakt sundhedsplejersken eller den praktiserende læge.

Har du et barn, der har svært ved at holde sig helt tør?

Her kan du som forælder få redskaber til at skabe de bedste rammer for at få et tørt barn – uanset alder:

På regionenes hjemmeside kan du læse mere om tæt og tør.

For børn og unge har fysisk aktivitet positiv betydning. Fysisk aktivitet er vigtig både for mental sundhed og trivsel, kondition, knogle- og muskelstyrke, sund vægtudvikling og kognitiv udvikling og læring.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Bevægelse gavner barnets motoriske udvikling. I kan gå en tur sammen - kuperet landskab er en god udfordring for alle. Gå med bare tæer i sandet og i græsset, tag en tur i svømmehallen, på legepladsen eller cykle en tur.

Sundhedsplejen giver her nogle gode råd til, hvordan du som forælder kan styrke dit barns motorik.

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns motorik, så tal med dit barns klasselærer eller sundhedsplejersken.  

Se også hvilke fritidsaktiviteter børn og unge kan gå til i Herning Kommune:

Hvad kan jeg gå til i Herning Kommune.

Som forældre kan det nogle gange være en udfordring at finde ud af, hvordan balancen skal være mellem skærmtid og ikke skærmtid i familien.

Sundhedsstyrelsen præsenterer her nogle gode råd til, hvordan man kan aftale skærmvaner med sine børn:

• dit barn bør ikke bruge skærm op til sovetid, da det kan udsætte sovetidspunktet og betyde, at barnet ikke får tilstrækkeligt med søvn
• undgå telefon eller tablet i barnets soveværelse i løbet af natten, da skærmaktivitet om natten kan forstyrre søvnen og forringe søvnkvaliteten
• skab variation mellem dit barns skærmaktivitet og øvrige aktiviteter i løbet af hverdagen, herunder fysisk aktivitet
• interesser dig for dit barns digitale liv og vær opmærksom på barnets eventuelle bekymringer for at stå uden for fællesskabet eller for at gå glip af noget online
• lav aftaler om skærmbrug i familien, som gælder både barn og voksen, og hav en løbende dialog om, hvor meget skærmen bruges og til hvilke formål
• forældre bør være opmærksomme på eget forbrug af skærm i samvær med barnet, da individuelt skærmbrug kan påvirke forældre-barn relationen negativt.

Hvilket monster forstyrrer dit barns nattesøvn?  -  Link til Sundhedsstyrelsen.

Søvn spiller en afgørende rolle for sundhed og velbefindende hos børn og unge.

Hvor meget vi sover og har behov for at sove, varierer fra person til person og ændrer sig igennem hele livet.

Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til søvn:

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvnlængde.

Selvom Sundhedsstyrelsen giver generelle anbefalinger baseret på aldersgrupper, betyder en afvigelse herfra ikke altid søvnproblemer. Dog er det altid en god idé at være opmærksom, hvis din søvn adskiller sig markant fra det anbefalede.

Unge og søvn

Hvad betyder det for dig, hvis du sover for lidt?:

• Med utilstrækkelig søvn kan du opleve træthed og manglende fokus i skolen
• Din hukommelse og indlæringsevne kan blive påvirket negativt
• Din koncentration kan blive udfordret
• Du kan få dårligt humør, manglende overskud og blive irritabel
• Du kan få et overforbrug af energidrikke og sukkerholdige snacks, som kan påvirke din sundhed
• Dit immunforsvar kan blive svækket, hvilket øger risikoen for sygdom.

I denne film fortæller søvnforsker Poul Jennum om, hvordan søvnmangel kan have forskellige konsekvenser.

Sundhedsstyrelsens film om at manglende søvn kan have flere konsekvenser.

Hvordan kan du forbedre din søvn?

Følgende anbefalinger kan hjælpe:

• Brug ikke skærm op til sovetid. Hvis du bruger skærm op til sovetid, kan det udsætte den tid, det tager at falde i søvn, og betyde, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn
• Slå 'Night Shift' til på din telefon fra for eksempel kl. 19 om aftenen til kl. 7 om morgenen. Ved at justere skærmens farvetoner kan det hjælpe med at mindske eksponeringen for blåt lys, hvilket for nogle kan give en bedre søvn
• Anvend "søvnfunktion" på din mobil eller sæt den på lydløs om natten
• Sørg for at få mindst 20 minutters dagslys dagligt
• Husk at være fysisk aktiv i løbet af dagen – dog ikke lige inden sengetid
• Dit soveværelse bør være køligt og mørkt. Det giver den bedste søvn
• Frisk luft i soveværelset bidrager til en bedre nattesøvn – luft ud inden sengetid
• Korte middagslure er okay, men bør ikke overskride 30 minutter
• Begræns indtag af koffeinholdige drikke, som energidrikke og iskaffe, efter kl. 16.00
• Fasthold en regelmæssig søvnrytme ved at gå i seng og stå op på samme tidspunkter
• Hvis du er vågen mere end 20 minutter i sengen, anbefales det at stå op og lave noget roligt for eksempel at læse en bog
• Det er en god ide at skabe rolige og afslappende rutiner op til, at du skal sove. Du kan for eksempel høre afslappende musik.

Få flere gode søvn råd her:

Mindhelpers gode råd til at falde i søvn.

Har du brug for hjælp til din søvn, kan du søge råd hos:

Sundhedsplejersken på din skole eller hos din læge.

Er du forældre til en teenager, er der gode råd og vejledninger at hente her:

Sundstyrelsens råd til at blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel.

På Sundhedsstyrelsens side om TeenageForældre, kan du blive klogere på din teenagers sundhed og trivsel - og finde konkrete værktøjer til en god relation og dialog om de emner, der fylder i teenagelivet som for eksempel alkohol og brug af digitale medier.

Denne guide er for dig, der snart er teenager. Her kan du læse om noget af det, der sker, når man kommer i puberteten, og når man bliver teenager. Hvis du læser den, får du måske svar på nogle spørgsmål, du allerede har tænkt over.

Teenageguide - Sundhedsstyrelsen

Hos UngMod 24-7 kan alle 15-22-årige i Herning Kommune få rådgivning i en lang række emner som fx tristhed, selvværd, stress og rådgivning om sex og prævention.

Hjælp og rådgivning hos UngMod 24-7.

Herunder kan du se en film om, hvordan I kan hjælpe jeres teenager, der selvskader:

Kort film om selvskade (psykiatri-regionh.dk)