Grundlovsceremoni
For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en grundlovsceremoni.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen for næstkommende grundlovsceremoni er udløbet.
Næste grundlovsceremoni vil finde sted mandag den 1. september 2025 klokken 10:30.
Frem til og med den 1. august 2025 kan du tilmelde dig ved at sende en sikker mail fra din digitale postkasse på borger.dk til Hernings Kommune.
Du skal oplyse:
- Dit navn
- CPR-nummer
- Telefonnummer
Alle der tilmelder sig grundlovsceremoni modtager en kvitteringsbesked i sin Digitale postkasse og vil efter tilmeldingsfristens udløb få en invitation med angivelse af sted og fremmødetidspunkt.
Anden praktisk information
Hvad skal du medbringe?
Gyldig legitimation:
- Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark, eller
- pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
- pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nummer 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
Tilsvarende skal den enkelte ansøger sørge for, at ministeriet senest 10 hverdage før den ceremoni, som vedkommende er tilmeldt, har modtaget en erklæring på tro og love om strafbare forhold begået her i landet og udlandet.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål til grundlovsceremoni kan du kontakte Borgerservice på telefon 96282400.
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
