For at få tømt affaldsbeholderne, så skal følgende være overholdt:
- Din beholder må højst være placeret 40 meter fra fortov/skel. Det vurderes ud fra indkørslen til grunden.
- Underlaget skal være jævnt og fast i form af fliser eller asfalt. Er dette ikke muligt, skal beholderen trækkes ud til vejen før tømning.
- Håndtaget skal vende ud mod adgangsvejen.
- Der skal være fri højde på mindst 2 meter og fri bredde på mindst 1 meter hele vejen hen til beholderen.
- Der skal være plads til frit at manøvrere med beholderne hvis de er placeret i et skur.
- Der anbefales ca. 15 cm. imellem beholderne.
- Står beholderne på række, skal der også være ca. 50 cm. for enden af rækken.
- To rækker beholdere over for hinanden skal stå med ca. 1,5 meters afstand.
- Havelåger og lignende skal kunne fastholdes åbne.
- Der må ikke være trapper eller stigninger på over 10%, dvs. 10 centimeter pr. meter.
- Cykler, biler, den anden affaldsbeholder ol. må ikke stå i vejen for at beholderne uhindret kan trækkes ud.
- Vejen hen til affaldsbeholderen skal være oplyst i de mørke måneder.
- Der må ikke være løse hunde på grunden. Hvis der er løse hunde må skraldemanden afvise at tømme beholderne.
- Kørevejen skal være min. 4 meter i bredden og 4 meter i højden. Træer og buske ved kørevejen skal være beskåret.
- Låget skal kunne lukkes helt på beholderen, da der ellers er risiko for fejlsortering af affaldet i skraldebilen og øget risiko for at affaldet falder ud på vejen under tømning. Skraldemanden forbeholder sig derfor retten til at afvise tømning hvis det skønnes at der er risiko for fejlsortering.
- Der må ikke smides haveaffald i beholderne, dette skal afleveres direkte på genbrugspladsen. Afskårne blomster/ buketter må gerne gå i madaffald hvis de er i en lukket pose. Bemærk, der må ikke komme jord i madaffaldet!
Kravene til adgangsvejen er stillet af Arbejdstilsynet af hensyn til skraldemændenes arbejdsmiljø. De håndterer mange beholdere hver dag, og det belaster ryg, arme og skuldre.
Hvis adgangsvejen ikke er i orden, tømmes beholderen kun, hvis de bliver sat ud til vejen.
Har du spørgsmål?
Telefontid:
| Mandag | 8:00 - 16:00 |
| Tirsdag | 8:00 - 15:00 |
| Onsdag | 8:00 - 15:00 |
| Torsdag | 8:00 - 16:00 |
| Fredag | 8:00 - 12:00 |
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Giv os din feedback
