Botilbuddet Rosenholm
Botilbuddet Rosenholm er et botilbud til voksne udviklingshæmmede.
Her bor vi
Rosenholm
Rosenholmvej 35
7400 Herning
Tlf.: 96 28 42 50
Bo- og Støttecenter Herning
Bo- og Støttecenter Herning består af Lindekollegiet, fire bofællesskaber, Caféen og Bostøtten, der arbejder i borgernes eget hjem. Derudover tilbyder vi også aflastning i eget hjem, samt afløsning til forældre.
Her bor vi
Bo- og Støttecenter Herning
Lindegårdsvej 10
7400 Herning
Centerleder Kirsten Nonbo
Mobil: 93 59 47 17
Bofællesskaberne Lyngen og Østertoften
Bofællesskaberne Lyngen og Østertoften er beliggende i Aulum på to adresser, men med fælles personaledækning i weekenden. Det er et botilbud til personer med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser.
På Lyngen og Østertoften får du personalestøtte i dagtimerne på hverdage og efter aftale i weekenderne. Støtten omfatter pædagogisk støtte.
Botilbuddet består af to enheder, med hver 4 lejligheder, og enhederne er beliggende ca. 500 m fra hinanden.
I hver enhed er der fællesarealer, hvor hovedparten af fællesaktiviteterne foregår.
Her bor vi
Lyngen
Lyngen 5
7490 Aulum
Tlf.: 96 28 43 47
Østertoften
Østertoft 49
7490 Aulum
Tlf.: 96 28 43 50
Bofællesskabet Tietgensgade
Bofællesskabet Tietgensgade er et bofællesskab med døgndækning og er et botilbud til personer med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser.
I botilbuddet modtager du den pædagogiske støtte, som du har brug for, for at kunne have en hensigtsmæssig dagligdag. Den aftalte støtte følges op af en personlig handleplan, der er med til at sikre, at der samarbejdes omkring relevante mål.
På Tietgensgade er der personalestøtte døgnet rundt. Støtten omfatter pædagogisk støtte.
Tilbuddet består af 14 selvstændige lejligheder, fordelt på 2 etager, og der er store lyse fællesarealer på begge etager.
Her bor vi
Bofællesskabet Tietgensgade
Tietgensgade 6
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 85
Bofællesskabet Knuthenborgvej
Bofællesskabet Knuthenborgvej er et botilbud til dig, der er ung og har en funktionsnedsættelse på grund af vanskeligheder i forhold til at opretholde en daglig struktur, f.eks. på grund af udviklingshæmning eller sen udvikling.
Der er 20 lejligheder, de fleste er 2-rumsboliger, men der er også 1-rums-boliger. Der er en fælleslejlighed, hvor personalet overvejende er tilgængelig og dermed kan sikre, at du kan hente støtte ved pludselig opstået behov. Derudover modtager du vejledning, som du modtager i din lejlighed.
Der er personalestøtte alle hverdage og lørdag eftermiddag. Beboere og personalet spiser sammen minimum 3 gange ugentligt.
Der bliver udarbejdet en individuel udarbejdet pædagogisk handleplan. Der arbejdes med, at du kan blive så selvhjulpen, så du kan flytte i egen lejlighed med lidt støtte, hvis der er behov for det.
Her bor vi
Bofællesskabet Knuthenborgvej
Knuthenborgvej 21
7400 Herning
Tlf.: 96 28 48 90
Bofællesskaberne Sabroesvej
Bofællesskaberne Sabroesvej et botilbud til dig, der er voksen og har en let til moderat nedsat funktionsevne, grundet udviklingshæmning.
Bofællesskaberne er fordelt på to etager med 6 lejligheder på hver etage. Der er til begge etager store lyse fællesarealer, hvor der oftest spises og er fælles samvær.
Der er støtte fra personalet alle ugens dage indtil ca. kl. 21 om aftenen.
Der bliver udarbejdet en pædagogisk handleplan ud fra dit behov.
Her bor vi
Bofællesskaberne Sabroesvej
Sabroesvej 9
7400 Herning
Tlf.: 96 28 43 44 - 96 48 43 45
Bofællesskabet Lindegårdsvej
Lindegårdsvej er et bofællesskab for dig, der er voksen og har en nedsat funktionsevne, grundet udviklingshæmning. Der er støtte fra personalet alle ugens dage indtil ca. kl. 21.
Der er 9 stk. 2-rums lejligheder og et stort fælles køkken og opholdsstue, hvor den primære støtte foregår. Der bliver udarbejdet en individuel pædagogisk handleplan.
Her bor vi
Bofællesskabet Lindegårdsvej
Lindegårdsvej 146
7400 Herning
Tlf.: 96 28 43 46
Lindekollegiet
Lindekollegiet er et døgndækket midlertidigt botilbud, med plads til 17 unge i alderen 17 til 35 år og med nedsat psykisk funktionsevne. Vi har også en ekstra bolig på Lindekollegiet, som benyttes som aflastningsplads til samme målgruppe.
Lindekollegiet består af to huse som ligger i forlængelse af hinanden, tæt på Knudmosebjerget, sdr. anlæg og Herning Bymidte, vi har social- og eller sundhedsfaglig uddannet personale, samt dækning døgnet rundt, med blandt andet en vågen nattevagt.
På Lindekollegiet har du mulighed for at udvikle dine muligheder for at kunne leve et godt og indholdsrigt liv. Det sker blandt andet ved, at du får støtte til at indgå i sociale sammenhænge og lærer at navigere i din hverdag. Du får også støtte og træning i almindelig daglige aktiviteter og skal indgå i et samarbejde omkring disse aktiviteter såsom madlavning, tøjvask og rengøring.
Der bliver ved indflytningen i samarbejdet med dig udarbejdet en pædagogisk handleplan, hvor der gennem struktur og forudsigelighed i det daglige samarbejde er fokus på din udvikling og trivsel samtidig med, at du udvikler dig og udnytter det potentiale, som du har.
Opholdet har til formål at afklare dine kompetencer i forhold til din fremtidige boform, og det er din sagsbehandler der overordnet beslutter, hvor længe du kan bo på Lindekollegiet.
Her bor vi
Lindekollegiet
Lindegårdsvej 10
7400 Herning
Tlf.: 96 28 66 73
Aflastning på Lindekollegiet
Hvis du er 18 år eller derover og bor hjemme hos dine forældre, har du mulighed for at få et frikvarter fra hverdagen eller i weekenden på vores aflastningsværelse beliggende på det døgndækkede botilbud Lindekollegiet.
Det er personalet fra det døgndækkede botilbud Lindekollegiet som vil tage imod dig, og sammen laver i en plan for indholdet af opholdet hos os. Vi kan guide og støtte dig i din trivsel og almindelige dagligdags opgaver under dit ophold her. Du har mulighed for at benytte dig af samvær med personalet og de øvrige borgere som bor på Lindekollegiet.
I samarbejde med personalet aftales det, hvornår du ønsker at komme, og hvor længe du bliver, det er din sagsbehandler som overordnet bestemmer hvor ofte du kan benytte dig af aflastningen.
Lindekollegiet
Lindegårdsvej 10
7400 Herning
Tlf.: 96 28 66 73
Caféen
Caféen er et tilbud til dig, der gerne vil være sammen med ligestillede i hyggelige rammer, hvor der er uddannet personale tilstede i åbningstiden.
Caféen er til dig, der er udviklingshæmmet, er autist eller har ADHD.
For at kunne benytte dig af tilbuddet i Caféen, skal du tale med personalet, og det gør du bedst ved at møde op i åbningstiden.
Caféen har åbent tirsdag, onsdag og torsdag kl. 15.00 - 20.30.
Her bor vi
Caféen
Dueoddevej 9
7400 Herning
Tlf.: 21 23 00 98
Bostøtten
Bostøtte er en støtte, der gør, at du med hjælp og bistand kan bo i egen lejlighed.
Boenheden Sørvad
Boenheden Sørvad er et botilbud til dig, der er voksen og har en moderat til svær nedsat funktionsevne, grundet udviklingshæmning.
Der er 3 lejligheder og et fællesrum, hvor størstedelen af støtten leveres. Boenheden ligger i en selvstændig ende af Sørvad Plejehjem, og der deles nattevagt hermed.
Der er støtte fra personalet alle ugens dage indtil ca. kl. 21 om aftenen. Der tilberedes mad i fællesskab med personalet, og der spises sammen. Der bliver udarbejdet en pædagogisk handleplan ud fra dit behov.
Boenheden er under omstrukturering, så der flytter ikke flere beboere ind i disse boliger.
Her bor vi
Boenheden Sørvad
Langgade 16D
7550 Sørvad
Tlf.: 96 28 46 49
Visitation til Boenheden Sørvad skal ske til Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, tlf.: 96 28 44 60.
Tre Birke
Tre Birke tilbyder dig samværs- og aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse.
Aktivitetshuset Vildbjerg
Aktivitetshuset Vildbjerg er et tilbud til voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er mulighed for at deltage i produktionsarbejde, hvor du får en løn sammen med din pension.
Når du er i en produktionsgruppe, kommer du til at udføre mange forskellige opgaver for private virksomheder. Herudover vil der være mulighed for i et begrænset omfang at deltage i forskellige aktiviteter, som værkstedet planlægger.
Disse aktiviteter lægger vægt på motion, eller på det kreative, hvor det der fremstilles, er med salg for øje fra vores lille udstilling.
Vi har egen bus, og derfor kan der også blive mulighed for en udflugt en gang imellem. Er du bevilget beskyttet beskæftigelse, så skal du selv sørge for transporten.
Har du mere end 10 km til arbejde, er Aktivitetshuset behjælpelige med at finde en kørselsløsning og afholder udgiften.
Du skal være tilkendt pension for at kunne benytte dig af tilbuddet.
Her bor vi
Aktivitetshuset Vildbjerg
Lysgårdvej 27
7480 Vildbjerg
Tlf.: 96 28 51 75
