Oplever du udfordringer i din hverdag og synes du, det er svært? Vil du gerne have hjælp, så besøg Én Indgang – her kan vi hjælpe dig på vej, også hvis du er pårørende.
Én Indgang er en fælles og samlet indgang til Herning Kommunes Psykiatri og Handicapafdeling, hvor vi samarbejder på kryds og tværs.
Hos Én Indgang møder du professionelle rådgivere og medarbejdere fra Handicap og Psykiatriafdelingen. Du kan også møde erfarne medborgere, der selv har haft udfordringer tæt inde på livet og nu er kommet så langt, at de hjælper andre.
Vi står klar til at hjælpe og støtte dig, så du hurtigere kan forfølge dine ønsker, håb og drømme for dit liv.
Mød os i Søndergade 16. Det kan meget vel være præcist det skridt, der kommer til at gøre den store forskel.
Hos Én Indgang har vi tavshedspligt, og du har mulighed for at være anonym.
Hvad kan vi blandt andet hjælpe med?
- Råd og vejledning om tilbud og muligheder i Herning Kommune og i lokalsamfundet. Måske du ønsker at komme ind i et netværk med andre, der står i samme situation som dig
- Kontakt til den rette kommunale afdeling og medarbejder. Vi følger dig helt hen til den konkrete medarbejder og deltager også i snakken, hvis du ønsker det.
- En hurtig hjælp til at løse det akutte, du står i. Du står måske i en krise eller en svær situation, hvor der er behov for at gøre noget med det samme. Vi tilbyder også støttende samtaler.
- Afklaring af, om du har brug for et støtteforløb. Vi er støttende i processen frem mod opstart af et eventuelt støtteforløb
- Genfinde dine håb, ønsker og drømme for dit liv sammen med dig.
Hos Én Indgang er vores tilgang, at intet er for småt, intet er for stort og intet er for skørt at komme med.
Vi sidder klar i Søndergade 16, hvor du er velkommen til at kigge forbi. Vi har åbent mandag, tirsdag og onsdag kl. 12.30 – 16.00 og torsdag kl. 12.30 – 17.00.
Du kan også maile på: soendergade@herning.dk eller ringe på: 2119 5481
Har du spørgsmål?
Én Indgang
Søndergade 16
7400 Herning
Tlf.: 21 19 54 81
(telefonen er åbnet i Én Indgangs åbningstider)
Åbningstider
Mandag kl. 12.30 - 16.00
Tirsdag kl. 12.30 - 16.00
Onsdag kl. 12.30 - 16.00
Torsdag kl. 12.30-17.00
Send sikker mail
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
