Hvad skal I være særligt opmærksom på som forældre?

Forældre er ikke længere omfattet af forsørgelsespligt over for unge, som er fyldt 18 år. Den unge betragtes nu som selvforsørgende.

Boligstøtte til forældre bosiddende i lejebolig kan ophøre. Den unge betragtes som selvforsørgende, og forventes derfor i princippet at bidrage til betaling af husleje.

Bevilling af merudgiftsydelser efter serviceloven ophører - også eventuelle merudgifter til bil og bolig.

Bevilling af støtte til bil ophører. Bil og forpligtelse overgår til den unge. Ønsker den unge ikke at overtage bilen, skal det samlede lån indfries (også den del af lånet, der var afdragsfrit).

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre bortfalder. Det er vigtigt, at I tager stilling til jeres forsørgelse i god tid, inden den unge fylder 18 år. Mulige veje kan fx være tilbagevenden til arbejdsmarkedet, overgang til anden forsørgelse, aktivering/revalidering.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?