Haderup Vandværk
- Selskabsnavn: Haderup Vandværk
- CVR nr.: 13250812
- Ejerform: Andelsselskab (-forening)
- Haderup Vandværk på Geus
- Jupiter-id: 9583
Se hjemmesiden for Haderup Vandværk
Forsyningsområde
Forsyningsområdet består af en landsby og et større landområde. Forsyningsområdet er gjort mindre i forhold til tidligere vandforsyningsplan.
| Forsyningsledningsnet | 20 km | ||
|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig ledningstab | 3,8 % | ||
| Forbrugere | 375 ejendomme/forbrugsmålere | ||
Der er 25 husstande, der ikke er tilsluttet vandværket i forsyningsområdet.
Nuværende indvinding, vandbehandling og distribution
Vandværket har 1 kildeplads med 2 boringer.
| Boringer DGU nr. | 65.651 | 65.1112 |
|---|---|---|
| Pumpeydelse m3/time | 35 | 35 |
| Indvindingsindtag (meter under terræn) | 32,5 - 36,5 | 32 - 42 |
| Geologi | 2 tynde lerlag med samlede tykkelse på 4 meter | 1 lerlag på 11 meter |
Kildepladsen omgives af byområde med beboelse og naturområde.
Indvindingsmagasinet ved kildepladsen er kun beskyttet af tynde lerlag.
Indvindingstilladelsen er fra 2018 og er gyldig til 1. maj 2048. Tilladelsen blev øget i 2018, da indvindingen ligger tæt på tidligere tilladelse på 50.000 m3/år. Indvindingen har været jævn siden 2013.
| m3/år | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indvinding | 42.000 | 48.200 | 49.600 | 48.550 | 49.500 | 47.175 | 53.400 |
| Tilladelse | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 50.000 | 60.000 |
Vandbehandling:
Råvandet fra boringerne ledes til samme behandlingsanlæg med enkelt filtrering.
Vandet beluftes via kompressor med atmosfærisk luft
Vandet filtres gennem 1 lukket filtre på 37 m3/time.
Fjernelse af aggressiv kuldioxid og neutralisering sker ved tilsætning af kalkholdigt filtermateriale.
Rentvandstanken er på 300 m3.
Udpumpning til ledningsnet sker via 3 frekvensstyrede pumper hver på 5 m3/time og 1 pumpe på 35 m3/time.
Fremtidige behov for indvinding og behandling
På baggrund af vandværkets nuværende evne og det fremtidige behov for vand i forsyningsområdet, kan det vurderes, om der er behov for udvidelser af kapaciteten.
|
|
Nuværende kapacitet |
Nuværende behov |
Behov 2030 |
Vurdering |
|---|---|---|---|---|
|
Indvinding m3/år |
306.600 |
50.000 |
69.000 |
Der er kapacitet til kommende behov |
|
Behandling m3/døgn |
800 |
190 |
261 |
Der er kapacitet til kommende behov |
|
Rentvandstanke m3 |
300 |
57 |
78 |
Der er kapacitet til kommende behov |
Der er ikke behov for udvidelse af behandlingsanlægget.
Behov i 2030 er beregnet på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2019-2032, Herning Kommunes kommuneplan for fremtidige erhvervsområder og manglende tilslutning i landområde. Nuværende behov er faktiske oplysninger eller beregning jf. dansk ingeniørforenings norm for almene vandforsyninger.
Vandkvaliteten
|
- |
Boringer |
Drikkevand |
Bemærkninger |
|---|---|---|---|
|
Pesticider |
Ikke målt 1,2,4 triazol endnu ikke påvist andre pesticider |
1,2,4 triazol påvist i drikkevandet i 2018 |
Påvist under grænseværdi. Når der foreligger analyser fra boringerne, skal det vurderes hvilke tiltag, der skal laves. |
Vandet kontrolleres både fra boringerne, afgang vandværk, på ledningsnet og ved forbrugere. Der analyseres for langt flere stoffer end nævnt i skemaet. Men øvrige stoffer vurderes ikke at være et problem i råvand eller drikkevand.
Sikker forsyning
Nedenstående er en vurdering af anlæggets kvalitet og drift i forhold til vandforsyningsplanens mål og retningslinjer for sikker for forsyning, rent drikkevand, balance i udnyttelse af vandet og en vurdering af selskabets økonomi og drift i forhold til retningslinjer for sikker forsyning og økonomi.
|
|
Vurdering |
Bemærkninger |
|---|---|---|
|
Kildeplads og boringer |
God |
To boringer tæt på hinanden måske påvirket af pesticidet 1,2,4 triazol. |
|
Behandlingsanlæg og udpumpning |
Meget god |
Behandlingsanlæg er løbende vedligeholdt. |
|
Ledningsnet |
God |
Ledningsnet er digitaliseret |
|
Økonomi og drift |
Meget god |
Værket er veldrevet. Prisen for vand er justeret, så det sikres at store vandforbrugere fastholdes. |
|
Beredskab |
Mindre god |
Forsyningen er sårbar overfor forurening af grundvand eller vandværk. |
Handleplan
I nedenstående handleplan ses de aktiviteter og tiltag som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til vandforsyningsplanens målsætninger, og til de krav om kapacitet af de tekniske anlæg som er en følge af den forventede udvikling i vandbehovet.
|
Aktivitet |
Tidsplan |
|---|---|
|
Overvåge indholdet af 1,2,4 triazol i grundvandet og vurdere, om det er nødvendigt med tiltag i forhold til ny kildeplads eller andet. |
2020 - 2022 |
|
Deltage i samarbejdsgrupper om driftsforhold og lignende for at øge forsyningssikkerheden |
2020 - løbende |
|
Prisen for tilslutning af ejendomme i landområdet skal genberegnes på baggrund af det nye forsyningsområde |
2019 - 2020 |
