Studsgård Vandværk

 

Forsyningsområde

Forsyningsområde består af en mindre landsby og et stort landområde. Der er ikke ændringer i forsyningsområdet i forhold til tidligere vandforsyningsplan.

Studsgård Vandværks forsyningsstruktur

Forsyningsledningsnet

20 km

Gennemsnitlig ledningstab

5%

Forbrugere

240 ejendomme/forbrugsmålere

Ledningsnettet er næsten fuldt udbygget i forsyningsområdet. Der er 9 ejendomme, der har egen forsyning af drikkevand i området.

Nuværende indvinding, vandbehandling og distribution

Vandværket har 1 kildeplads med 2 boringer. Boringerne indvinder fra forskellige grundvandsmagasiner.

Indvindingsboringer

Borings DGU nr.

85.953

85.1544

Pumpe ydelse (m3/t)

10

10

Indvindingsindtag
(meter under terræn)

19,1 -25

75 - 90

Geologi

Kun sand

2 tynde lerlag og et tykkere lerlag på 10 meter

Kildepladsen er placeret i plantebælte omgivet af marker.

Indvindingsmagasinet til den ene boring er ubeskyttet. Indvindingsmagasinet til den anden boring er beskyttet af 3 lerlag med en samlet tykkelse på 12 meter.

Indvindingstilladelsen er fra 2000 og gyldig til 23. august 2021. Tilladelsen er udnyttet med gennemsnitligt 72 % de sidste 5 år. Der er svag stigning i indvindingen siden 2014.

Udvikling i indvindingen i forhold til tilladelsen

 m3/ år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indvinding

     44.172

    44.096

    43.934

    46.480

    48.800

    46.595

49.079

Tilladelse

     65.000

    65.000

    65.000

    65.000

    65.000

    65.000

    65.000

Vandbehandling

Råvandet fra boringerne ledes til samme behandlingsanlæg med dobbelt filtrering.

Vandet beluftes via kompressor med atmosfærisk luft

Vandet filtres gennem 1 lukket forfiltre på 10 m3/time og 1 lukket efterfiltre på 10 m3/time.

Fjernelse af aggressiv kuldioxid og neutralisering sker ved tilsætning af kalkholdigt filtermateriale.

Rentvandstanken er på 60 m3

Udpumpning til ledningsnet sker via 2 pumper hver på 10 m3/time og 1 pumpe på 5 m3/time.

Fremtidige behov for indvinding og behandling

På baggrund af vandværkets nuværende evne og det fremtidige behov for vand i forsyningsområdet, kan det vurderes om der er behov for udvidelser af kapaciteten.

Vurdering af kapaciteten

 

Nuværende kapacitet

Nuværende behov

Behov 2030

Vurdering

Indvinding m3/ år

87.600

50.000

67.000

Der er kapacitet til fremtidig forsyning

 

Behandling m3/døgn

200

180

240

Der er ikke kapacitet til fremtidig forsyning

 

Rentvandstanke

60

54

74

Der er ikke kapacitet til fremtidig forsyning

 

Det kan blive nødvendigt øge behandlingskapaciteten eller supplere med vand fra andet vandværk. Det øgede behov skyldes manglende af landbrug i forsyningsområdet, derfor kan behovet være overvurderet.

Behov i 2030 er beregnet på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose 2019-2032, Herning Kommunes kommuneplan for fremtidige erhvervsområder og manglende tilslutning i landområde. Nuværende behov er faktiske oplysninger eller beregning jf. dansk ingeniørforenings norm for almene vandforsyninger.

Vandkvaliteten

Vandets indhold af udvalgte parametre.

 

DGU nr. 85.953

DGU nr. 
85.1544

Drikkevand

Bemærkninger

Aggressiv CO2

30-45 mg/l

30-40 mg/l

5-10 mg/l

Indholdet er meget svingende i drikkevandet. Det kræver god styring af vandbehandlingen at holde værdien nede, da indholdet i grundvandet er meget højt.

Nitrat

ca. 30 mg/l

Ikke påvist

Op til 20 mg/l

Viser at den ene boring er påvirket af aktivitet på overfladen.

Indholdet er under grænseværdien

 

Pesticider

Påvist DEIA og hexazinon

Ikke påvist

Påvist DEIA og hexazinon

Andre miljøfremmede stoffer

Ikke påvist

Ikke påvist

 

 

Drikkevandet er blødt med hårdhed på ca. 7,5 odH. Vandet kontrolleres både fra boringerne, afgang vandværk, på ledningsnet og ved forbrugere. Der analyseres for langt flere stoffer end nævnt i skemaet. Men øvrige stoffer vurderes ikke at være et problem i råvand eller drikkevand.

Samlet vurdering af sikker forsyning

Nedenstående er en vurdering af anlæggets kvalitet og drift i forhold til vandforsyningsplanens mål og retningslinjer for sikker for forsyning, rent drikkevand, balance i udnyttelse af vandet og en vurdering af selskabets økonomi og drift i forhold til retningslinjer for sikker forsyning og økonomi.

Vurdering af sikkerhed i vandforsyningen

 

Vurdering

Bemærkninger

Kildeplads og boringer

God

Vandkvaliteten i det dybe magasin er god. Vandkvaliteten i det mere terrænnære magasin er påvirket af overfladeaktivitet.

Behandlingsanlæg og udpumpning

Meget god

Behandlingsanlæg er renoveret i 2009 og er siden løbende vedligeholdt.

Ledningsnet

God

Ledningsnet er digitaliseret.

Økonomi og drift

Meget god

Prisen for vand er justeret, så det sikres at storforbrugere fastholdes.

Beredskab

Meget god

Nødforbindelse til Herning Vand A/S.

Handleplan

I nedenstående handleplan ses de aktiviteter og tiltag som vandværket anbefales at gennemføre for at leve op til vandforsyningsplanens målsætninger og til de krav om kapacitet af de tekniske anlæg, som er en følge af den forventede udvikling i vandbehovet.

Handlingsplan for Studsgård Vandværk

Aktivitet

Tidsplan

Deltage i samarbejdsgrupper om driftsforhold og lignende for at øge forsyningssikkerheden

2020- løbende

Indvinding fra det terrænære magasin skal begrænses. Der skal etableres en ny boring, som indvinder fra et magasin med bedre kvalitet og beskyttelse.

2025-2030

 
Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?