Til skoleledere og lærere
Få svar på jeres spørgsmål om, hvad kravene er til jer som skole.
Få svar på jeres spørgsmål om, hvad kravene er til jer som skole.
Juniormesterlære er et undervisningstilbud til elever i 8. og 9. klasse, som ønsker en erhvervsuddannelse i fremtiden og en mere praktisk skolegang.
Når en elev er i Juniormesterlære, går eleven stadig i sin stamklasse.
Afhængig af skolens model har eleven 3-4 dage om ugen med undervisning.
Det er hovedsageligt i dansk og matematik, men der kan også være øvrige fag i skemaet.
I Juniormesterlære er eleven i praktik 1-2 dage om ugen. Praktikkens omfang afhænger af den enkelte skoles lokale model.
Eleven og forældre er selv ansvarlig for at finde et praktiksted. Det kan være i en virksomhed eller på en offentlig arbejdsplads. F.eks. et plejehjem, en børnehave, en frisør, en murer, en landmand, en isolatør osv.
Når eleven og forældrene skal finde praktiksted, kan I give denne folder.
Folderen hjælper virksomheden med at forstå, hvad det indebærer at have en elev i juniormesterlære.
Eleven må gerne skifte praktiksted løbende, hvis vedkommende vil prøve forskellige fag.
Praktikstedet skal godkendes af skolelederen. Der udarbejdes en praktikaftale mellem elev, forælder og praktiksted.
Aftalen beskriver blandt andet, hvad eleven skal lave, arbejdstiderne og hvem der har ansvaret. Den sikrer, at både eleven og praktikstedet ved, hvad der er aftalt.
Derudover føres der tilsyn med praktikstedet. Tilsynet udføres i praksis af juniormesterlærekoordinatoren fra UngHerning.
Skolen fører tilsyn med elevens fremmøde, mens UngHerning varetager det øvrige tilsyn.
Hvis en elev ikke kan finde en praktikplads eller er mellem forskellige praktikker, kan eleven komme tilbage i skole på fuld tid i en periode.
Det er også muligt at eleven får et kortere praktisk undervisningsforløb på UngHerning, hvor der ydes støtte til at finde en praktikplads.
Når en elev afslutter 9. klasse i juniormesterlære, skal eleven til prøve i dansk og matematik.
Med en afgangseksamen i juniormesterlære kan en elev søge ind på en almindelig erhvervsuddannelse (EUD).
Elever, der har afgangseksamen i juniormesterlære, får ikke automatisk adgang til EUX. EUX er en gymnasial uddannelse kombineret med en erhvervsuddannelse.
Hvis eleven ønsker at søge ind på EUX, skal uddannelsesstedet vurdere, om eleven kan klare uddannelsen. Det sker gennem en samtale og en samlet vurdering.
Elever kan stoppe et juniormesterlæreforløb, hvis de ikke ønsker at fortsætte.
Hvis eleven går i 9. klasse og vil tilbage til almindelig undervisning og afslutte folkeskolens afgangseksamen, skal eleven framelde dig senest d. 1. marts.
Herefter skal skolen tilbyde undervisning efter de almindelige regler i folkeskoleloven.
Elever kan vælge juniormesterlære, hvis de går i 8. og 9. klasse og har lyst til at lære på en anden og mere praktisk måde.
For at være med skal eleven:
Eleven skal have samtykke fra sine forældre, før der kan tilvælges juniormesterlære.
Mette Maibom
Juniormesterlærekoordinator
Mobil: 30 57 33 79
@: ungme@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.