Hvem hjælper hjemløse og udsatte?

Hvem kan hjælpe dig med bolig, tandlæge, et måltid mad eller en seng at sove i, hvis du er hjemløs eller udsat?

Vi har en støtte- og kontaktperson, som arbejder opsøgende på gadeplan. Han tilbyder kontakt på dine betingelser. Når der er kommet kontakt, prøver han at hjælpe dig med erkende din situation. Det handler om at skabe tillid. Målet er, at du får mulighed for at kunne modtage den hjælp som du har brug for.

SKP-ordningen er et tilbud under Rusmiddelcenter Herning.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til vores SKP’er Jannik Buur. Jannik træffes på tlf. 61 93 77 02.

Socialindsats er et bostøttetilbud til dig som er i en socialt udsat situation, som kan have udfordringer med ensomhed, hjemløshed, misbrug, psykiske eller sociale vanskeligheder.

Kerneopgaverne i Socialindsats er:

  • At være med til at skabe fundamentet for at udsatte borger kan få, bevare og opholde sig i egen bolig.
  • At være med til at støtte borger til et positivt socialt liv og sejre, så borgers livskvalitet øges.
  • At være med til at skabe stabilitet og struktur i borgers hverdagsliv.
  • At være med til at støtte borger i et helhedsorienteret perspektiv, hvor vi agerer mellemled og brobyggere, så der skabes tillid mellem borger og de professionelle omkring borger.
  • At være parate når borger eller samarbejdspartnere har behov for en hurtig, socialfaglig indsats.

Vi arbejder ud fra Housing First metoden. Med den tilgang, at en stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre f.eks. psykisk sygdom, forbrug af rusmidler og det sociale netværk.

I teamet vil der være en medarbejder, som støtter dig til at finde egen bolig. Og som følger og støtter dig efter at du har fundet et sted at bo – når og hvis du har behov for det.

Kontakt sagsbehandlerne på udsatteområdet, hvis du har brug for mere info.

Åse Kristensen eller Pia Vestergaard kan træffes på tlf: 96 28 49 77

Telefontid: mandag,  tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-10.00 og onsdag fra kl. 12.30-14.00.

Send en mail til sagsbehandlerne på udsatteområdet.

Socialtandplejen i Herning kommune er et gratis, akut, smertelindrende og funktionsopbyggende tandplejetilbud.

Du kan være i målgruppen for Socialtandpleje, hvis du er uden bolig eller føler dig særlig social udsat og ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.

Kontakt vore socialfaglige konsulenter, som vil vurdere om du er i målgruppen og hjælpe dig videre.

Åse og Pia kan træffes på tlf. 96 28 49 77.

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30-10.00 og onsdag fra kl. 12.30-14.00.

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?