Cykelstart for voksne
Vi vil have flere cyklister ud i trafikken, men hvad med dem, som ikke kan cykle? Med Cykelstart for voksne lærer vi elever fra Social- og Sundhedsskolen og folk tilknyttet jobcentret at cykle.
Vi vil have flere cyklister ud i trafikken, men hvad med dem, som ikke kan cykle? Med Cykelstart for voksne lærer vi elever fra Social- og Sundhedsskolen og folk tilknyttet jobcentret at cykle.
I 2023 gennemførte Herning Kommune et pilotprojekt med 12 deltagere, som skulle lære at cykle.
Vi har fået mange gode erfaringer med os, og nu er projektet optimeret, og vi er overgået til rullende drift.
Det er vigtigt at kunne cykle i det danske samfund.
Cyklen giver dig mulighed for at komme i skole, på job eller uddannelse. Derudover giver cyklen oplevelsen af frihed og selvstændighed.
Men hvad med dem, som ikke kan cykle? Ja, de er til tider udfordrede.
Hele idéen med projektet er at give de personer samme muligheder som alle andre. Vi vil lære dem at cykle, så deres muligheder på arbejdsmarkedet bliver større, og deres tro på egene evner bliver styrket.
Ved endt kursusforløb modtager hver deltager et kursusbevis, en cykelhjelm, en refleksvest. De kan endda cykle derfra på en cykel, de får foræret.
Målgruppen er elever og GPV- kursister (Godt på vej til SOSU for flersprogede) på SOSU MV og borgere tilknyttet Jobcentret, Herning Kommune.
Andelen af deltagere fordeles som udgangspunkt sådan, at 8 henvises af SOSU MV og 6 af jobcentret. Plads til Forskel og andre kan henvise til kurset.
Dette projekt kunne kun lade sig gøre, fordi forskellige fagligheder har fundet hinanden og hver især byder ind.
Formelt set er projektet organiseret på følgende måde:
Det fine ved projektet er, at alle får noget ud af samarbejdet.
Projekt Cykelstart for Voksne er delvis baseret på frivillig arbejdskraft med arbejder som instruktører og hjælpeinstruktører.
Instruktører bliver uddannet af Dansk Skolecykling eller lignende og får lov til at stå for undervisning og gennemføre små test.
Instruktørerne underviser 3-4 personer ad gangen, og der vil som oftest altid være en instruktør til stede på hvert hold.
Hjælpeinstruktørerne får et lokalt opstartskursus, og de kan derefter undervise holdene. Typisk vil en hjælpeinstruktør være til stede mindst seks gange i løbet af et holdforløb.
De frivillige instruktører og hjælpeinstruktører ledes af en tovholder fra Social- og Sundhedsskolen og en projektleder fra Bevæg dig for livet.
Cykelstart for voksne er en positiv historie med masser af gode billeder og spredningspotentiale.
Det har medierne allerede opdaget, og der har været bragt indslag i TV MIDT VEST og artikler i Herning Folkeblad, ligesom parterne bag projektet har delt den gode historie via nyheder og sociale medier.
Vi arbejder løbende på at udbrede kendskabet til projektet. Både ved at dele erfaringer i vores netværk og ved at viderefortælle de gode historier til områdets borgere.
Cykelstart for voksne har også national spredningspotentiale, og vi arbejder på en video, som skal visualisere essensen af projektet, så vi på den måde kan inspirere endnu flere til at gå samme vej og høste af de erfaringer, vi har fået.
Projektet Cykelstart for voksne har flere gange været omtalt i medierne.
Her er et udsnit af presseomtalen:
Op på jernhesten: Udenlandske kvinder cykler i arbejde - TV MIDTVEST
SOSU-skolen har også beskrevet projektet på deres hjemmeside.

Trine Gasbjerg Jørgensen
Social- og Sundhedsskolen
Tlf.: 30 50 84 51
@: trga@sosumv.dk
Birgit Hülle Jakobsen
Jobcentret
Mobil: 20 80 66 38
@: jobbj@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.