Budgetter og regnskaber

Her finder du vores budgetter og regnskaber for de seneste år. Under de enkelte årstal kan du også se, hvordan udgifter til drift på de store områder fordeler sig.

Tirsdag 8. oktober 2024 vedtog byrådet i Herning Kommune budgettet for 2025 og overslagsårene. 
Der blev indgået budgetforlig september 2024. 

Det store billede

Tirsdag 10. oktober 2023 vedtog byrådet i Herning Kommune budgettet for 2024 og overslagsårene. 
Der blev indgået budgetforlig 14. september 2023. 

Det store billede

Tirsdag 4. oktober 2022 vedtog byrådet i Herning Kommune budgettet for 2023 og overslagsårene. 

Der blev indgået budgetforlig 14. september 2022. 

Det store billede

Tirsdag 5. oktober 2021 vedtog byrådet i Herning Kommune budgettet 2022, som er et tillæg til budget 2021-2022, der blev besluttet i 2021. 

Herning Kommunes regnskab giver en status på kommunens økonomiske situation og præsenterer det samlede økonomiske resultat for 2024.

Årets resultat viser et overskud på 79,6 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var budgetteret med et underskud på 4,8 mio. kr.

Samlet set ligger servicedriftsudgifterne i 2024 lidt under det niveau, der var aftalt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

I 2024 anvendte Herning Kommune 269,4 mio. kr. netto på anlæg – altså byggeprojekter af forskellig karakter - på det skattefinansierede område.

Udgifterne er fordelt over en stor række anlægsprojekter. Som de største projekter i 2024 kan nævnes:

  • Herningsholmskolen (52,3 mio. kr.)
  • Daginstitution i Lind (33,7 mio. kr.)
  • Renoveringsarbejder på Herning Svømmehal (21,3 mio. kr.)
  • Renovering af gader og veje ifm. kloakfornyelsesudvidelse (13 mio. kr.)
  • Forplads og plads øst for MCH Arena (10,8 mio. kr.)

Kommunens likvide beholdning, populært kaldet kommunekassen, udgør ved udgangen af 2024 i alt 644 mio. kr., hvilket er 87 mio. kr. mere end ved udgangen af 2023. Gennemsnittet af den daglige likviditet opgjort over de seneste 12 måneder er pr. ultimo 2024 opgøret til 914,8 mio. kr.,
mod 789,3 mio. kr. året før.

I regnskabet har du mulighed for at orientere dig nærmere om tallene på de enkelte serviceområder.

Årets resultat viser et overskud på 59,2 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var budgetteret med et underskud på 24,3 mio. kr.

Samlet set ligger servicedriftsudgifterne i 2023 lidt under det niveau, der var aftalt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Der er dog ikke i den aftalte ramme for servicedriftsudgifter fuldt indregnet de kommunale udgifter til fordrevne fra Ukraine.

I 2023 anvendte Herning Kommune 185,3 mio. kr. netto på anlæg – altså byggeprojekter af forskellig karakter - på det skattefinansierede område.

Regnskabet skuer som bekendt bagud og beretter faktuelt om, hvordan det forgangne år er forløbet, holdt op imod de forventninger der var budgetteret.

Herning Kommunes regnskab giver en status på kommunens økonomiske situation og præsenterer det samlede økonomiske resultat for 2022. En status, der er så nøgtern som mulig, og som samtidig gør det muligt at vurdere, om årsresultatet lever op til Byrådets forventninger om en sund og robust økonomi, der er en væsentlig forudsætning for fortsat udvikling og vækst i Herning Kommune.

Årets resultat viser et underskud på 10,5 mio. kr., hvor der i det oprindelige budget var budgetteret med et underskud på 59,6 mio. kr. De væsentligste grunde til at underskuddet blev mindre kan blandt andet henføres til generel tilbageholdenhed for at overholde servicedriftsrammen og forskydninger mellem årene. Sidstnævnte viser sig i de overførselsbeløb, der søges overført til forbrug i efterfølgende år for såvel drift som anlæg.

Kommunens likvide beholdning, populært kaldet kommunekassen, udgør ved udgangen af 2022 i alt 525,8 mio. kr., hvilket er 59,3 mio. kr. lavere end ved udgangen af 2021. Gennemsnittet af den daglige likviditet opgjort over de seneste 12 måneder kan pr. ultimo 2022 opgøres til 934,9 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 38,5 mio. kr. i forhold til året før. Alt andet lige er Herning Kommunes økonomi altså fortsat robust.

Samlet set ligger servicedriftsudgifterne i 2022 lidt over det niveau, der var aftalt i økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Der er dog ikke i den aftalte ramme for servicedriftsudgifter indregnet de kommunale udgifter til fordrevne fra Ukraine og ekstraudgifter til Covid-19. At det er lykkedes at holde de samlede serviceudgifter tæt på rammen skyldes ikke mindst de tilpasninger og den tilbageholdenhed, som er udvist på en række serviceområder i den sidste del af året.

Kigger man lidt ned i serviceområderne er særligt ældreområdet økonomisk udfordret. Der er iværksat en række initiativer for at skabe balance og forbedre den økonomiske styring på området.

I 2022 anvendte Herning Kommune 218,6 mio. kr. netto på anlæg – altså byggeprojekter af forskellig karakter - på det skattefinansierede område.

Udgifterne er fordelt over en stor række anlægsprojekter. Som de største projekter i 2022 kan nævnes, ældreboligbyggerierne Vesterled og Kildehøj med henholdsvis 23,4 mio. kr. og 15,3 mio. kr., større vejrenoveringer (11,4 mio. kr.) og Talentskole ved Holing Sportscenter (11,3 mio. kr.)

I regnskabet har du mulighed for at orientere dig nærmere om tallene på de enkelte serviceområder.

Digital tilgængelighed

PDF-filerne, som vi linker til under de enkelte årstal, er desværre ikke digitalt tilgængelige for mennesker med visse typer handicap.

Har du spørgsmål?

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 28 28
@: kommunen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?