Læs budgetmaterialet for budget 2026
Høringen foregår i perioden fra den 25. juni til den 9. september på baggrund af det fagudvalgsbehandlede budgetmaterialet fra maj/juni 2025 samt orientering fra 2. budgetkonference.
Fælles orienteringsmøde
Torsdag den 28. august 2025 kl. 8,30 er der fælles orienteringsmøde for de høringsberettigede på Lundgårdskolen. Her vil borgmester Dorte West og administrationen orientere om indholdet i budgettet.
Efter den fælles orientering får de høringsberettigede en mere specifik og målrettet orientering om budgettet efter interesseområde.
Budgethotline
I perioden fra den 28. august til den 9. september etablerer vi en "Budgethotline". Mailadressen er: Budgethotline@herning.dk
Budgethotlinen er specielt rettet mod de høringsberettigede. Det vil sige ældre- og handicaprådene samt bestyrelser på skoler, daginstitutioner og specialinstitutioner.
På budgethotlinen kan du som høringsberettiget stille spørgsmål til budgetforslaget for 2026 til 2029. Du får svar inden for to arbejdsdage.
Høringssvar
Du sender dit høringssvar pr. mail i pdf-format med underskrift. Din mail skal have emnet "Høringssvar" og sendes til Budgethotline@herning.dk
Sidste frist for at sende ind er den 9. september 2025 kl. 9.00.
Høringssvarene indgår i Byrådets 2. behandling af budget 2026 til 2029.
