Beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter omhandlende børn og unge

Her finder du vores beredskabsplan for negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter omhandlende børn og unge.

Planen har til formål at understøtte kommunens ansatte i at forebygge, opspore og behandle sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter hos børn og unge i alderen 0-17 år.

Beredskabsplanen henvender sig til alle ansatte i Herning Kommune, der arbejder med børn og unge under 18 år.

Planen er tænkt som et praktisk og anvendeligt opslagsværk, som du kan bruge, hvis du mistænker eller har viden om, at et barn eller en ung er udsat for negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.

Beredskabsplanen udspringer af regeringens reform ”Børnene Først” og implementeringen af barnets lov pr. 1. januar 2024.

Hvad er negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter?

I Herning Kommune definerer vi negativ social kontrol som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser et barns eller en ungs livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder, i en grad så det fører til mistrivsel hos barnet eller den unge.

I Herning Kommune definerer vi æresrelaterede konflikter som konflikter, der opstår i nære familierelationer eller i netværket omkring barnet eller den unge med udgangspunkt i, at der er sket en krænkelse af familiens ære.

Det er vigtigt at understrege, at definitioner aldrig er fyldestgørende. Det betyder, at der ofte vil være behov for at foretage individuelle faglige vurderinger i den enkelte sag. Både i forhold til, hvorvidt der er tale om negativ social kontrol eller æresrelateret konflikt, samt hvordan der skal handles.

Hvis den negative sociale kontrol eller den æresrelaterede konflikt indebærer fysisk eller psykisk vold, henvises til ”Beredskabsplan for vold og overgreb mod børn og unge i Herning Kommune” for yderligere informationer.

Skærpet underretningspligt

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har skærpet underretningspligt, hvis de under udførelsen af deres arbejde får mistanke eller viden om, at et barn har behov for særlig støtte (Barnets lov § 133).

Negativ social kontrol er oftest handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer.

Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt
liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning.

Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen
medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ.

Negativ social kontrol ses i æresrelaterede konflikter, men kan også ses i eksempelvis ekstremistiske miljøer.

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn
til kollektivets ære og omdømme.

Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande.

For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.

Handleveje ved mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter

I dette afsnit beskrives underretningspligten samt håndtering og handleveje ved bekymring, mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.

Derudover kan du læse om, hvad dit ansvar er som henholdsvis medarbejder eller leder, i sager hvor der er mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter. I bilag 1 kan du læse gode råd, når der skal sendes en underretning.

Man skelner mellem almindelig under-retningspligt for borgere og skærpet underretningspligt for fagpersoner, der arbejder med børn og unge.

Almindelig underretningspligt:

Af barnets lov § 135 fremgår det, at alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de har kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller mishandling. Det gælder eksempelvis, hvis man bliver bekendt med, at barnet udsættes for negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter.

Skærpet underretningspligt:

Af barnets lov §133 fremgår det, at personer, der arbejder med børn og unge, har en skærpet underretningspligt, hvis de i deres arbejde får mistanke eller viden om, at et barn har behov for særlig støtte. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson ikke kan fritages for ansvar for at underrette.

Graden af viden vil have betydning for, hvordan du skal handle, når der opstår mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter. Man skelner mellem tre typer viden:

Bekymring:

En bekymring er en oplevelse af, at der er noget galt med et barn/en ung eller dets familie. Bekymringen kan være opstået på baggrund af et barns eller en ungs generelle mistrivsel eller adfærdsændringer, som man ikke kender grunden til. Bekymringen kan i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og eventuelt samtale med forældrene. Det er dog vigtigt, ikke at tale med forældrene, hvis bekymringen går på, om forældrene begår overgreb mod barnet/den unge, eksempelvis i form af fysisk og/eller psykisk vold, herunder også i æresrelaterede konflikter samt indgribende negativ social kontrol.

I nogle tilfælde kan det være relevant at udarbejde en underretning på baggrund af en bekymring. Det afhænger af, hvor alvorlig bekymringen er, samt hvor pludseligt bekymringen er opstået.

Mistanke:

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken kan eksempelvis opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet/den unge eller på baggrund af udsagn fra barnet/den unge, barnets/den unge særlige optagethed eller en anderledes adfærd.

Når der opstår mistanke om vold, skal der altid udarbejdes en underretning.

Viden:

Konkret viden handler om de situationer, hvor det bliver kendt, at et barn eller en ung har været udsat for negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge selv, fra vidner eller fra tilståelse fra personen, som har forestået handlingerne.

Når der opstår viden om, at et barn eller en ung har været udsat for vold, skal der altid udarbejdes en underretning. Her vil der som hovedregel være tale om en akut underretning. Det kan derfor være en fordel med telefonisk kontakt til myndighedsafdelingen.

Medarbejderens ansvar:

Hvis du som fagperson har bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt:

  • Kan du drøfte mistanken med andre fagpersoner, der kender barnet/den unge, f.eks. lærere i teamet.
  • Kan du drøfte mistanken med Forebyggelsesteamet.
  • Skal du nedskrive, hvad der konkret har ført til bekymring eller mistanke (f.eks. noget barnet/den unge har tegnet, sagt eller gjort) så dette kan fastholdes til senere brug.
  • Skal du orientere din leder om de overvejelser, der er, og baggrunden for disse. Lederen har det overordnede ansvar for skolens/ institutionens håndtering af mistanke om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter. En orientering til lederen fritager dog ikke den enkelte fagperson for ansvar, da underretningspligten er personlig.
  • Når der opstår mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter, skal der altid foretages en faglig vurdering. Det betyder, at det skal vurderes, om der skal sendes en underretning til myndighedsafdelingen. Afklar med din leder, hvem der sender underretningen.
  • Afklar med din leder, hvem der skal være i kontakt og dialog med myndighedsafdelingen.

Lederens ansvar:

Lederen har ansvaret for den overordnede håndtering af mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter, herunder: At vurdere de oplysninger, der ligger til grund for en mistanke om negativ social kontrol og/eller æres-relaterede konflikter Tage stilling til, om der er brug for at observere barnet/den unge yderligere eller tale mere med barnet/den unge

  • Vurdere om der er behov for tværfaglig sparring, f.eks. med Forebyggelsesteamet
  • Tage stilling til, om der er grundlag for at sende en underretning til myndighedsafdelingen med det samme.
  • Aftale, hvem der er ansvarlig for at sende underretningen og være i dialog med myndighedsrådgiveren.
  • Hvis du som leder vurderer, at der ikke er grundlag for at sende en underretning til myndighedsafdelingen, er det vigtigt at gøre medarbejderen opmærksom på den personlige underretningspligt.

Som leder er det vigtigt at holde fagpersoner, der har præsenteret en mistanke eller viden om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter orienteret om, hvad forventningerne er til vedkommende fremadrettet i sagen. Vær opmærksom på, at sager om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter kan påvirke fagpersoner. Der kan derfor være behov for støtte til at rumme sagen, mens udredningen foregår.

Handleveje i forhold til, hvem mistanken retter sig mod

Der er forskellige handleveje i sager om negativ social kontrol og/eller æresrelaterede konflikter, alt efter hvem der antages at udsætte barnet/den unge for negativ social kontrol eller involverer barnet/den unge i æresrelateret konflikt. Man skelner mellem forskellige kategorier:

1) Familie

  • En eller begge forældre - herunder bonusforældre
  • Søskende
  • Andre i barnets/den unges netværk, f.eks. onkel, bedsteforældre el. lign.

2) Familiens omgangskreds, f.eks. personer med samme etnicitet eller religiøse tilhørsforhold

3) Et andet barn eller ung på skole/uddannelsesinstitution

På de næste sider kan du se konkrete handleveje opdelt efter, hvem mistanken retter sig mod. Udover at sørge for, at beredskabsplanen er lettilgængelig for alle medarbejdere, anbefales det, at handlevejene hænges op et sted, hvor fagpersonalet let kan orientere sig i dem. Dette kan for eksempel være i personalerummet eller på kontoret.

Husk også at orientere dig i ”Beredskabsplan for vold og overgreb mod børn og unge i Herning Kommune”, hvis der er tale om fysisk eller psykisk vold.

HVIS DER ER TALE OM MISTANKE OM VOLD ELLER OVERGREB, FØLG PROCEDUREN HERFOR!

HUSK BARNETS STEMME OG INDDRAGELSE AF BARNET.

Barnet/den unge fortæller om negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt, eller du har mistanke
om negativ social kontrol og/eller æresrelateret.

Efter drøftelse med lederen kan du/I kontakte Forebyggelsesteamet eller andre relevante fagpersoner ved
tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring. Forebyggelsesteamet kan kontaktes på folkeskoler, institutioner og tlf. 96286305 inden for kommunens normale åbningstid.
Uden for kommunen åbningstid kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi.

Forældrenes involvering besluttes på baggrund af en faglig vurdering og graden/typen af negativ social kontrol eller æresrelateret konflikt.

Der kan efter en faglig vurdering/sparring sendes en skriftlig underretning til Forebyggelsesteamet via:

Underretningsformular på Herning Kommunes hjemmeside

Barnet og den unge orienteres om underretningen i respekt for barnets alder og modenhed.

Forebyggelsesteamet træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle
samarbejdspartnere. Se bilag 5 for at se sagsgangen når Forebyggelsesteamet modtager en underretning.

Fasthold en normal hverdag for barnet/den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Se bilag 4 for at se redskaber til, hvad du kan gøre, mens der er en aktiv sag.

HVIS DER ER TALE OM MISTANKE OM VOLD ELLER OVERGREB, FØLG PROCEDUREN HERFOR!

HUSK BARNETS STEMME OG INDDRAGELSE AF BARNET.

Barnet/den unge fortæller om negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt, eller du har mistanke om negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt.

Barnets/den unges udsagn eller din mistanke kan drøftes med nærmeste leder.

Barnet/ den unge og forældremyndighedsindehaver inddrages.

Du/I kan kontakte Forebyggelsesteamet eller andre relevante fagpersoner ved tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring. Forebyggelsesteamet kan kontaktes på folkeskoler, institutioner eller tlf. 96286305 inden for kommunens normale åbningstid.
Uden for kommunens åbningstid kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi.

Der kan sendes en underretning til Forebyggelsesteamet via skabelon på Herning Kommunens hjemmeside.
Barnet og den unge orienteres om underretningen i respekt for barnets alder og modenhed.

Underretningsformular på Herning Kommunens hjemmeside.

Se de gode råd ved skriftlig underretning i bilagene.

Forebyggelsesteamet træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle
samarbejdspartnere.

Se bilag 5 for at se sagsgangen når Forebyggelsesteamet modtager en underretning.

Fasthold en normal hverdag for barnet med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og
give omsorg.

Se bilag 4 for at se redskaber til, hvad du kan gøre, mens der er en aktiv sag.

HVIS DER ER TALE OM MISTANKE OM VOLD ELLER OVERGREB, FØLG PROCEDUREN HERFOR!

HUSK BARNETS STEMME OG INDDRAGELSE AF BARNET.

Barnet/den unge fortæller om negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt, eller du har mistanke
om negativ social kontrol og/eller æresrelateret konflikt.

Barnets/den unges udsagn eller din mistanke kan drøftes med nærmeste leder.

Det vurderes i hvilken grad børnene/de unge og forældremyndighedsindehavere inddrages.

Medarbejder/lederen kan kontakte Forebyggelsesteamet eller andre relevante fagpersoner ved tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring på folkeskoler, institutioner på tlf. 96286305.

Lederen kontakter - uanset om mistanken vurderes at være begrundet eller ej - områdechefen, der tager stilling til videre handling.

Der kan sendes en underretning til Forebyggelsesteamet via skabelon på Herning Kommunens hjemmeside. Det vurderes, hvilke børn/unge, der sendes underretning på.
Børnene/de unge orienteres om underretningen i respekt for deres alder og modenhed. 

Underretningsformular på Herning Kommunes hjemmeside.

Se de gode råd ved skriftlig underretning i bilagene.

Forebyggelsesteamet træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle
samarbejdspartnere.

Se bilag 5 for at se sagsgangen når Forebyggelsesteamet modtager en underretning.

Fasthold en normal hverdag for barnet/den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg.

Se bilag 4 for at se redskaber til, hvad du kan gøre, mens der er en aktiv sag.

Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Det forebyggende arbejde består blandt andet i at opsætte rammer, der beskytter børnene/de unge mod negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, og understøtte børnenes personlige udvikling.

Herning Kommune har flere initiativer og indsatser, som kan bidrage til at forebygge negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Herunder Samarbejdsmodellen, der er en organisatorisk ramme, der bidrager til et tæt tværfagligt samarbejde og sparring i de situationer, hvor børn og/eller familier er i en form for udsat position. Som en del af Samarbejdsmodellen sidder en socialrådgiver på daginstitutioner og skoler i en fast kadence, hvor de kan bidrage med sparring og vejledning.

På de næste sider kan du læse gode råd og finde inspiration til, hvordan I kan arbejde med forebyggelse. Du kan blandt andet læse inputs og råd fra Herning Kommunes Fælles Elevråd. Elevernes stemme er vigtig at inddrage i forhold til det forebyggende arbejde.

Det forebyggende arbejde foregår ofte i det direkte pædagogiske arbejde med børn og unge. Der skelnes mellem to former for forebyggelse: ydre forebyggelse og indre forebyggelse.

Ydre forebyggelse handler om de rammer, som institutionen eller skolen sætter for at forebygge og beskytte barnet/den unge. Der kan være behov for forskellige rammer og regler alt efter børnenes alder. Det er vigtigt, at rammerne er klare, så alle forstår dem.

Retningslinjer

En måde at sikre klare rammer og regler er ved at vedtage fælles retningslinjer. Retningslinjerne kan bidrage til at tydeliggøre rammerne for f.eks. omgangstone og samvær.

Indre forebyggelse fokuserer på barnets/den unges personlige udvikling og handler om det pædagogiske arbejde, hvor børnene eksempelvis støttes i at forstå sociale spilleregler, at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde og at mærke og respektere egne og andres grænser.

Forslag til emner I kan have fokus på i det forebyggende arbejde

  • Konflikthåndtering
  • Grænser: egne og andres grænser
  • Retten til egen krop
  • Gode og dårlige hemmeligheder
  • Adfærd, samværsformer og sprog
  • Digital adfærd
  • Seksualundervisning/vejledning

SSP

SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, som har til formål at koordinere og facilitere samarbejdet omkring den forebyggende indsats i kommunen.

SSP har samlet en læseplan med fokus på forebyggelse generelt. Denne kan fungere som inspiration til undervisningen for 0. – 9. klasse. Læseplanen kan findes på SSPs hjemmeside eller ved at klikke her.

SSP har et formidlerteam, som er med til at sikre og styrke den forebyggende undervisning på skolerne. Formidlerteamet understøtter skolerne i forhold til specifikke indsatser og indsatsområder og kan rekvireres både til planlagte undervisningsforløb og i tilfælde, med behov for øjeblikkelig indsats.

Du kan læse mere om SSP på deres hjemmeside. Alternativt kan de kontaktes på tlf.: 96287654 eller e-mail: ung@herning.dk

Forebyggelsesteamet

Der er en fast socialrådgiver og familiebehandler tilknyttet de enkelte skoler og institutioner. Her tilbydes råd og vejledning til børn, unge, forældre og fagpersoner.

Forebyggelsesteamet kan kontaktes på tlf. 96286305.

UngMod 24-7

UngMod 24-7 tilbyder anonym rådgivning til børn og unge. UngMod består af et team af ungerådgivere. Teamet har erfaring i at arbejde med unge med forskellige problemer. Ungerådgiverne lytter og spørger ind til den unges problemstilling og giver råd og vejledning i forhold til den situation, som den unge står i, herunder også vold og overgreb.

Du kan læse mere om UngMod 24-7 på deres hjemmeside eller kontakte dem direkte på Tlf.: 51836598 eller email 24-7@herning.dk

Link til UngMods hjemmeside.

Åben Anonym Rådgivning

Børn og Forebyggelse tilbyder åben, anonym og gratis rådgivning til børn, unge og familier, der bor i Herning Kommune. Her kan barnet/den unge eller familien henvende sig med spørgsmål om børneopdragelse, samvær, trivselsvanskeligheder, mobning, sammenbragte familier, konflikter i parforholdet m.m.

Du kan læse mere om Åben Anonym Rådgivning på Herning Kommunes hjemmeside:

Link til hjemmesiden om Åben Anonym Rådgivning.

Åben Rådgivning kan kontaktes på tlf. 30441093 og kan også findes ude på skoler og institutioner.

Fælles Elevråd er blevet inddraget i udarbejdelse af beredskabsplanen. Deres vigtigste råd og udsagn i forhold til forebyggelse er inddelt i nedenstående anbefalinger.

Disse kan bruges til inspiration til forebyggelsesinitiativer på jeres skole, dagtilbud eller institution.

Hvad er vigtigt, at de voksne tænker over eller gør ved bekymring om negativ social kontrol:

  • Snak først med barnet om det, og kom nærmere på situationen.
  • Find ud af om der er ting, som peger mod situationen.
  • Husk, at bruge barnet som kilde.
  • Snak med barnet og spørg deres venner.
  • Inddrag barnets stemme, – husk at æren kan være i familien. Der kan være et problem i at fortælle
    hvem som helst, hvad barnet har oplevet.
  • Giv barnet medbestemmelse i handlingen, der skal tages. Det kan være rart at være med i
    beslutningen af, hvad der skal ske i sidste ende.
  • Barnet skal være tryg i handlingen og samtalen om, hvad der skal ske.
  • Tag udgangspunkt i den kultur, som barnet kommer fra.
  • Lyt til barnet.
  • Tag hensyn til barnet.
  • Sætte sig ind i forældrenes situation.
  • Evt. undersøge nærmere om barnet og finde endelige konklusioner til, hvorfor han eller hun bliver
    udsat for negativ social kontrol.
  • Snakke med sekundære og primære relationer for at blive klogere på barnet og dets behov.
  • Find en, der har en god relation til barnet.
  • Barnet skal vide, at hvis der ikke er noget nu, så vil den voksne altid være der en anden gang
  • Ingen andre må se eller vide det (forældre, venner, søskende) at man/den voksne taler med barnet
    om det. De andre (forældre, venner, søskende) kan således ikke spørge ind til, hvad det var man
    snakkede med den voksne/læreren/pædagogen om.
  • Fortælle barnet, hvem man har taget fat i, hvorfor, hvordan osv. Da det handler om barnet og barnet
    skal have mest indflydelse.
  • Barnet søger altid forældrenes tryghed.
  • Vigtigt at fortælle barnet, at man har tavshedspligt.
  • Relationen er vigtig.
  • Tålmodighed.
  • Vigtigt at have gode strategier ift. at kunne samarbejde med hjemmet.

Hvad er vigtigt, hvis vi skal forebygge negativ social kontrol:

  • Have en hel dag med undervisning i emnet, lidt ligesom seksualundervisning.
  • Flere vinkler af grænser.
  • Give eksempler på noget, der ligner dem fx religion, kultur
  • Lave dilemmaopgaver til eleverne fx ”hjørneleg” Dem der mener x er negativ social kontrol, skal gå
    over i det hjørne, og dem der mener Y, skal gå i det hjørne.
  • Rød- gul- grøn – klassetime. Lad eleverne melde ind hver dag, hvordan de har det. Via de tre
    farver. På den måde vil læreren få opmærksom på, hvis der er en elev der ofte er i det røde eller
    gule felt og måske har brug for hjælp.
  • Information til børn og forældre til, hvordan man kan leve uden negativ social kontrol.
  • Samarbejde med børn og forældre og fortælle om konsekvenser.
  • Finde andre alternativer børnene kan få anerkendelse på, fremfor at de kun bliver anerkendt, når
    de lever op til forældrenes forventninger.
  • Flere muligheder for aktiviteter til skole/institutioner + familie.
  • Snakke højt om tabuer.
  • Normaliserer det der anses som skamfuldt i en anden kultur.
  • Temauger/dage hvor man kunne dykke ned i emnet i mindre grupper.
  • Informere børn om steder såsom Headspace og Børnetelefonen, men også voksentelefonen til
    forældre.
  • Workshops til forældre omkring emnet.
  • Brug tid på at de unge lærer om grænser
  • Begræns info til de mindre børn pga. skræk/bange
  • Fortæl hvad man skal gøre, hvis man opdager social negativ kontrol.
  • Forklar emnet til forældrene så tidligt som muligt.
  • Udnyt tidligere skete situationer.
  • Tale om, hvad der er “normalt” - nogle børn kan tænke, at det de er i, er normalt – selvom det
    måske ikke er det.

Hvordan gør vi børn og unge bedre til at sætte grænser?

  • Lære om det – lege kunne være en god ide, fx ”hjørnelegen”.
  • Når vi har uge 6, og når vi har biologi, hvor vi taler om seksualundervisning snakker vi om
    grænsesætning.
  • Flyers fra børnetelefonen skal ikke hænge, hvor man kan se dem, man har ikke lyst til at tage dem,
    hvis folk kan se i det åbenlyse, at man tager en flyer.
  • Undervise børnene i retfærdighed og oplyse dem om, hvad de faktisk har ret til.
  • På Brændgård bliver vi undervist en del i grænsesætning. Det er både i biologi og i Lifeskills.
  • Informer, informer, informer!
  • Have en kontaktperson/lærer/pædagog med en god relation til barnet.
  • Udnyt legeaktiviteter, opgaver eller andet så børnene/ de unge vil være med og lære noget om det.
    Fx ”Hjørneleg”.
  • Lav tilbud så de unge kunne mødes i små grupper og snakke om det.

Tidlig opsporing i forhold til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

Det er ikke altid muligt at få be- eller afkræftet en mistanke om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Det anbefales, at man i disse tilfælde drøfter situationen med sin leder og fagprofessionelle med viden inden for området, herunder Forebyggelses-teamet.

Når man søger faglig sparring, er det vigtigt, at man er opmærksom på tavshedspligten. Ved sparring på egen arbejdsplads kan man drøfte børn med leder og med de kollegaer, der har opgaver i forhold til barnet/den unge (f.eks. lærerteamet i skolen). Hvis der er tale om sparring med tværfaglige samarbejdspartnere, drøfter man barnets/den unges forhold anonymt eller med samtykke fra forældrene.

Børns/unges tegn og reaktioner, når de er udsat for negativ social kontrol eller er involveret i æresrelaterede konflikter kan være komplekse og flertydige. Det er derfor ikke muligt at udarbejde en facitliste, der rummer alle tegn og reaktioner.

Oversigten på næste side beskriver derfor mulige tegn og reaktioner, som kan bidrage til at skærpe opmærksomheden omkring disse.

Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner hos barnet/den unge skal altid læses som opmærksomhedspunkter, og de skal sættes i forhold til den viden, man i øvrigt har om det konkrete barn/ung og dets familie.

  • Hvordan er barnets/den unges livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets/den unges mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk?
  • Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet/den unge eventuelt selv givet udtryk for?

  • Omfattende sladder fra fx omgangskreds og netværk.
  • Familien overvåger brug af mobil og computer.
  • Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole.
  • Søskende opfordres til/tvinges til at holde øje med hinandens adfærd.
  • Psykisk pres fx trusler, verbal chikane.
  • Fysisk vold.
  • Følelsesmæssigt pres fra fx forældre der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens ære.
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer
    og indlæring.
  • Familie der isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge

  • Fritidsaktiviteter
  • Religion
  • Uddannelse
  • Påklædning
  • Egen krop
  • Partner
  • Venner

Bilag

 

Til fagpersoner ved mistanke om æresrelaterede konflikter, og negativ social kontrol – borgere under 18 år.

VI SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ....

Udtryk for negativ social kontrol

  • Omfattende sladder.
  • Familien overvåger brug af mobil og computer.
  • Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole.
  • Søskende opfordres til/tvinges til at holde øje med hinandens adfærd.
  • Psykisk pres fx trusler, verbal chikane og fysisk vold.
  • Følelsesmæssigt pres fra fx forældre der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens
    ære.
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring.
  • Familie der isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge.

Fokusemner

  • Fritidsaktiviteter
  • Religion
  • Uddannelse

Husk

  • Drøft ikke din bekymring med barnet/den unges familie eller venner. Kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen.
  • Send ikke breve/sms/e-mail til barnet/den unge, grundet mistanke om overvågning.
  • Afhold ikke samtaler i hjemmet.
  • Vær opmærksom på eventuelle andre børn i familien.
  • Sæt dig grundigt ind i familiens historik. Vær opmærksom på evt. kriminelle forhold.

Ved bekymring

Ved bekymring eller konkret viden om at en borger er udsat for negativ social kontrol, skal du
rette henvendelse til din nærmeste leder eller koordinator.

Vurdering

Er du fortsat bekymret, [underretning?] kan det være nødvendigt at udarbejde en sikkerhedsplan. Det er en konkret plan, som tager højde for forskellige scenarier og risici for barnet/den unge, så alle parter ved hvad der skal gøres.

Der skal være fokus på:

  • Hvad gør barnet/den unge, hvis tingene pludseligt spidser til?
  • Hvem kan den unge kontakte, hvordan og på alle tider af døgnet?
  • Hvem reagerer og hvordan, hvis den unge fx ikke vender tilbage på aftalte tidspunkter?

Sparring

Herning Kommune Lise Kjærgaard, Afdelingsleder
SSP på 22256286 - mail Ungli@herning.dk eller koordinator Tanja Munkholm på 20693583-
mail cbfta@herning.dk

Ved fortsat bekymring skal der ske inddragelse af barnet/den unge. Dette kan gøres uden forældrene/værgens samtykke i kraft af barnets lov § 137, stk. 2. Ud fra denne samtale skal det vurderes om der kræves akut handling, herunder udfærdigelse af sikkerhedsplan, og om der er behov for en
børnefaglig undersøgelse.

RED rådgivning som giver en mulighed for generel faglig sparring (ikke på sags niveau) på 70 27 76 66 (hverdage kl. 9.00-15.00).

SIRIs sikkerhedskonsulenter der tilbyder sparring og rådgivning i konkrete sager og bistår gerne med udarbejdelse af risikovurderinger. Natalie på 30 71 32 82 – mail natchb@odense.dk eller Jesper på 24 79 45 70 – mail: jeand@odense.dk

Politiets kontaktperson der kan kontaktes direkte, hvis der er brug for inddragelse eller usikkerhed omkring, om der er et akut behov – Kasper Rothman Weng på 51360591 – mail KRM001@politi.dk

Akut handling

Udenfor kommunens åbningstid – Politiet på 114.

Hvis risikovurdering viser behov for ophold på en sikker institution kontaktes:

  • Lev uden vold på 18 88 (krisecentre)
  • RED Safehouse Jylland på 71756513 eller hotline 70 27 76 86 (for yngre kvinder og mænd)
  • RED Rådgivning på 23 31 10 70

I tilfælde af at borgeren ønsker at flygte fra familien og dermed minimere risikoen for at blive opsøgt af
familiemedlemmer kan RED Rådgivnings sikkerhedsliste være brugbar og findes på deres hjemmeside www.red-center.dk

Bilag 1 actioncard - fagpersoner

Til myndighedspersoner ved mistanke om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – borgere under 18 år.

VI SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ....

Udtryk for negativ social kontrol

  • Omfattende sladder.
  • Familien overvåger brug af mobil og computer.
  • Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om at gå andre steder hen end i skole.
  • Søskende opfordres til/tvinges til at holde øje med hinandens adfærd.
  • Psykisk pres fx trusler, verbal chikane og fysisk vold.
  • Følelsesmæssigt pres fra fx forældre der pålægger barnet/den unge skyld, skam og ansvar for familiens
    ære.
  • Ændring i adfærd, humør, påklædning, fremmøde, sociale relationer og indlæring.
  • Familie der isolerer sig og ekskluderer barnet/den unge.

Fokusemner

  • Fritidsaktiviteter
  • Religion
  • Uddannelse
  • Påklædning
  • Egen krop
  • Partner
  • Venner

Husk

  • Drøft ikke din bekymring med barnet/den unges familie eller venner. Kendskab til myndighedernes involvering kan eskalere situationen.
  • Send ikke breve/sms/e-mail til barnet/den unge, grundet mistanke om overvågning.
  • Afhold ikke samtaler i hjemmet.
  • Vær opmærksom på eventuelle andre børn i familien.
  • Sæt dig grundigt ind i familiens historik. Vær opmærksom på evt. kriminelle forhold.

Ved bekymring

Ved bekymring eller konkret viden om at en borger er udsat for negativ social kontrol, skal du
rette henvendelse til din nærmeste leder eller koordinator.

Vurdering

Er du fortsat bekymret, kan det være nødvendigt at udarbejde en sikkerhedsplan. Det er en konkret plan, som tager højde for forskellige scenarier og risici for barnet/den unge, så alle parter ved hvad der skal gøres.

Der skal være fokus på:

  • Hvad gør barnet/den unge, hvis tingene pludseligt spidser til?
  • Hvem kan den unge kontakte, hvordan og på alle tider af døgnet?
  • Hvem reagerer og hvordan, hvis den unge fx ikke vender tilbage på aftalte tidspunkter?

Sparring

Herning Kommune Lise Kjærgaard, Afdelingsleder
SSP på 22256286 - mail Ungli@herning.dk eller koordinator Tanja Munkholm på 20693583-
mail cbfta@herning.dk

Ved fortsat bekymring skal der afholdes en børnesamtale. Denne kan gøres uden forældrene/værgens samtykke i kraft af barnets lov § 137, stk. 2. Ud fra denne samtale skal det vurderes om der kræves akut handling, herunder udfærdigelse af sikkerhedsplan og om der er behov for en børnefaglig undersøgelse.

RED rådgivning som giver en mulighed for generel faglig sparring (ikke på sags niveau) på 70 27 76 66 (hverdage kl. 9.00-15.00).

SIRIs sikkerhedskonsulenter der tilbyder sparring og rådgivning i konkrete sager og bistår gerne med udarbejdelse af risikovurderinger. Natalie på 30 71 32 82 – mail natchb@odense.dk eller Jesper på 24 79 45 70 – mail: jeand@odense.dk

Politiets kontaktperson der kan kontaktes direkte, hvis der er brug for inddragelse eller usikkerhed omkring, om der er et akut behov – Kasper Rothman Weng på 51360591 – mail KRM001@politi.dk

Akut handling

Udenfor kommunens åbningstid – Politiet på 114.

Hvis risikovurdering viser behov for ophold på en sikker institution kontaktes:

  • Lev uden vold på 18 88 (krisecentre)
  • RED Safehouse Jylland på 71756513 eller hotline 70 27 76 86 (for yngre kvinder og mænd)
  • RED Rådgivning på 23 31 10 70

I tilfælde af at borgeren ønsker at flygte fra familien og dermed minimere risikoen for at blive opsøgt af
familiemedlemmer kan RED Rådgivnings sikkerhedsliste være brugbar og findes på deres hjemmeside www.red-center.dk

Bilag 2 actioncard - myndighedspersoner

Først og fremmest må du som fagperson aldrig tøve med kontakte Forebyggelsesteamet og få faglig sparring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal skrive en underretning. Forebyggelsesteamet kan kontaktes inden for kommunens normale åbningstid på skole, institution eller pr. telefon. Uden for åbningstiden kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi.

Telefonnumre:

Forebyggelsesteamet: 96286305

Politiet: 114

Når du laver en underretning, bygger det, du ved, på dine iagttagelser. Det er derfor vigtigt, at du beskriver dine iagttagelser og bekymringer så præcist som muligt i underretningen. Det vil sige, at du skal skrive, hvad du ser, og ikke hvad du har på fornemmelsen. Grundige og præcise detaljer er vigtige. Brug derfor gerne direkte citater i underretningen. Forældrene til barnet/den unge, du underretter om, har ret til at se underretningen.

Nedenstående er en liste over, hvad underretningen skal indeholde og nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at skrive underretningen:

  • Underretningen skal beskrive barnets/den unges adfærd, som bekymrer.
  • Hvordan kommer barnets/den unges vanskeligheder til udtryk? - Hvornår? Hvor ofte? Hvordan?
  • Hvem er berørt af dette? Hvordan?
  • Hvordan opleves barnet/den unge påvirket af disse handlinger?
  • Underretningen skal beskrive konkret, hvad der bekymrer ved barnets/den unges handlinger
  • Underretningen skal udtrykke den alvor, som de professionelle ser i situationen
  • Beskrivelsen må gerne være med sætninger, som skaber tydelige billeder hos modtageren. Brug gerne direkte citater fra barnet/den unge eller forældre i underretningen
  • Hvilken handling ville du forvente i situationen i stedet?

Det er vigtigt at undgå generelle vendinger som for eksempel: ”han er udadreagerende”. Dette kræver en tolkning hos modtageren. Brug i stedet sætninger, der beskriver handlinger, og som skaber tydelige billeder hos modtageren.

Beskriv, hvordan du oplever, at barnet/den unge er udadreagerende – slår han eksempelvis de andre børn, eller er det primært verbalt? Hvornår oplever du, at barnet/den unge er udadreagerende – er der bestemte situationer, der trigger adfærden?

Hvor ofte oplever du adfærden – hver dag, nogle gange om ugen, efter skiftedage? Hvor længe har adfærden stået på – er det sket gradvist eller opstået mere pludseligt? Hvem er berørt af adfærden – er det primært barnet/den unge selv, eller også andre børn/unge og eventuelt personale? Hvordan er de berørt af dette? Hvor bekymret er du for adfærden og dens påvirkning for barnet/den unge?

Når du som medarbejder laver en underretning, skal du benytte Herning Kommunes skabelon for underretninger, som findes på Herning Kommunes hjemmeside. Du skal underskrive underretningen med skolen/institutionens navn samt dit eget navn. 

Klik her for at komme til Herning Kommunes skabelon for underretninger.

Når en underretning fremsendes, går en række sagsprocedurer i gang. Det kan i nogle tilfælde være voldsomt for et barn/en ung.

Det er derfor en vigtig opgave at forsøge at fastholde en normal og kendt hverdag for barnet/den unge. Dette skaber genkendelighed og tryghed.

Det vil primært være fagpersoner fra skole eller uddannelsesinstitution, som har daglig kontakt med barnet/den unge, der vil have en vigtig rolle i at fastholde barnet/den unge i kendte
strukturer og et trygt læringsmiljø, mens sagen behandles. Dette kan være en vanskelig opgave, da man som fagperson ikke ved, hvad der sker i sagen, mens den afdækkes. Dette
skyldes, at der lovgivningsmæssigt er begrænsede muligheder for at myndighedsrådgiveren kan videregive oplysninger om, hvad der helt konkret sker i barnets/den unges liv.

Nedenfor er en række råd til, hvordan man kan sikre støtte og tryghed for barnet/den unge, mens sagen behandles:

  • Tal med barnet/den unge som hidtil
  • Understøt barnet/den unge ind i samvær med andre børn/unge
  • Vær opmærksom på at skabe tryghed i barnets/den unges hverdag. Det kan være tryghed i de fysiske rammer og indhold i dagen, men det kan også være i form af psykisk tryghed – aftalt f.eks. hvem der er særlig opmærksom på barnet/den unge, og hvem barnet/den unge kan gå til?
  • Tilbyd eventuelt mere kontakt og vær tilgængelige og opmærksomme på barnets/den unges trivsel og behov.

  1. Forebyggelsesteamet modtager en underretning.
  2. Underretningen læses og vurderes inden for 24 timer. Underretningens alvorsgrad vurderes, og der handles på baggrund af dette.
  3. Senest seks dage efter modtagelse af underretningen sendes en kvittering for modtagelse til den, der har sendt underretningen.
  4. Underretningen kan ved behov drøftes med andre fagprofessionelle, f.eks. Politiet, sundhedsvæsen, SIRI, RED. Der laves en plan for børnesamtale og underretningssamtale. Hvis der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb fra forældre eller andre i forældres sted, kontaktes forældrene ikke.
  5. Skolen eller institutionen kontaktes i forhold til planlægning af børnesamtale og denne afholdes. Der træffes evt. beslutning om, hvorvidt sagen skal politianmeldes.
  6. Der afholdes forældresamtale.
  7. Der kan udarbejdes en sikkerhedsplan for barnet/den unge med eller uden forældrene, hvis det vurderes relevant.
  8. Muligvis politiafhøring af barnet/den unge med eventuel deltagelse af en socialrådgiver samt en tryghedsperson for barnet (evt. lærer, pædagog mv.).
  9. Der træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats samt hvilken.
  10. Den der har underrettet efter barnets lov § 133 skal orienteres om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltning. Derudover kan der orienteres om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og varigheden heraf, hvis oplysningen herom kan have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge.

Har du spørgsmål?

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 28 28
@: kommunen@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?