Udvalgets opgaver
§ 17, stk. 4 udvalg med temaet, "Fællesskaber skal:
- Komme med anbefalinger til, hvad der skal til for i højere grad at understøtte forskellige former for relationer/fællesskaber i Herning Kommune. Det kan være med et særligt blik for:
- muligheden for at det enkelte menneske kan bidrage eller finde adgang til fællesskaber
- foreninger, som der er mange af allerede (mange oplever sig udfordret på regler og love)
- uformelle fællesskaber, der kan være af mere eller mindre midlertidig karakter (ofte udfordret på et sted at være og hurtig hjælp til rammer)
- private virksomhedsbårne fællesskaber
- geografisk definerede fællesskaber (eks. et lokalsamfund / en gade).
Det står udvalget frit for at prioritere 2-3 af ovennævnte afsæt.
- Komme med anbefalinger til nogle principper for, hvordan kommunen kan lykkes endnu bedre med at spille den eller de rigtige roller i mødet med hhv. ildsjæle, foreninger, virksomheder eller lokalsamfund. Fra den initierende, sponsorerende, rammesættende, stærkt styrende, koordinerende, faciliterende, anerkendende men ikke-deltagende, formidlende - til den ikke-indblandende kommune. Med andre ord: i hvilke situationer er det vigtigt at gøre noget andet/nyt i forhold til i dag?
§ 17, stk. 4 udvalget refererer og afrapporterer til Byrådet.