Grønt Råd
Grønt Råd er et rådgivende forum for Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg i spørgsmål, der hører under natur- og friluftsområdet.
Grønt Råd er et rådgivende forum for Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg i spørgsmål, der hører under natur- og friluftsområdet.
Det er ikke et krav, at en kommune har et Grønt Råd, men næsten alle danske kommuner har et. Det har vi også.
Skriv til os, hvis der er noget, du mener, vi bør drøfte i Grønt Råd
Grønt Råd er nedsat af Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg. Grønt Råd er et rådgivende forum for Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg i spørgsmål, der hører under natur- og friluftsområdet. Rådet drøfter ideer og projekter samt rådgiver Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget inden for natur- og friluftsområdet i respekt for en balance imellem benyttelse og beskyttelse.
Grønt Råd blev skabt i 2007 for at sikre lokal forankring i natur- og friluftsprojekter samt for at rådgive kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens Naturpolitik.
Rådet består af en række lokale repræsentanter for interesseorganisationer, der dækker Herning Kommune, og som beskæftiger sig med et eller flere af de emner, der hører under natur- og friluftsområdet. Desuden deltager repræsentanter for Herning Kommunes Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalg samt en lokal repræsentant for Naturstyrelsen som statens arealforvalter inden for natur- og friluftsområdet i Herning Kommune.
Grønt Råd for Herning Kommune består af:
Organisationernes valgperiode følger valgperioden for kommunale råd (genudpegning kan ske). Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget i Herning Kommune kan beslutte at optage andre organisationer i Grønt Råd, når organisationerne beskæftiger sig med et eller flere af de emner, der hører under natur- og friluftsområdet.
Organisationerne udpeger en suppleant for det ordinære medlem.
Grønt Råd har sekretariat i Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet 5, Herning. Eventuelle henvendelser til kommunens administration vedrørende sager, der skal behandles i Grønt Råd skal gå over sekretariatsfunktionen.
Kommunen sørger for forplejning til møderne. Kommunen yder ikke mødediæter eller befordringsgodtgørelse.
Grønt Råd holder 4 ordinære møder årligt. Møder kan afholdes som ekskursioner. På årets sidste møde fastlægges datoer for det følgende års møder.
Til møderne kan der inviteres gæster fra fx særlige interesseorganisationer efter aftale i rådet. Desuden deltager den nødvendige ekspertise fra kommunens forvaltning i møderne. Møderne er ellers lukkede for offentligheden.
Forvaltningen kan indkalde til ekstraordinære møder med sædvanligt varsel.
Forvaltningen kan endvidere i ekstraordinære tilfælde indhente skriftlige udtalelser fra rådets medlemmer.
Der er mødepligt til Grønt Råds møder. Er man forhindret i at deltage i et møde, sender man en suppleant.
Møderne indkaldes af sekretariatet med mindst 4 ugers varsel. Dagsorden udsendes senest 1 uge inden mødet.
Møderne, undtaget ekskursion, følger en dagsorden med følgende punkter:
Medlemmerne af Grønt Råd inddrages i planlægningen af dagsordenen. Punkter til dagsordenen sendes til sekretariatet senest 3 uger før mødet.
Sekretæren udsender referat til godkendelse fra møderne, så vidt muligt senest 14 dage efter mødernes afholdelse. Ethvert medlem kan forlange at få sin på mødet fremsatte mening ført til referat. Skriftlige bemærkninger til referatet skal være sekretariatet i hænde inden 8 dage efter referatets fremsendelse. Endelige referater er offentligt tilgængelige på Herning Kommunes hjemmeside og udsendes til Grønt Råds medlemmer samt forelægges Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget.
De to repræsentanter for Herning Kommune kan udtale sig på Grønt Råds vegne, men Grønt Råds medlemmer kan frit referere egne synspunkter og egne udtalelser fra møderne.
Ændring af kommissorium kan kun ske ved beslutning i Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget.
Kommissoriet er godkendt på Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalgets møde 21-02-2022 og er gældende fra denne dato.
Mødedatoer for 2025:
Mødet blev afholdt på Rådhuset i mødelokale C3.40
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
Dansk Skovforening: Mads Skov Olesen
Friluftsrådet: Orla Elkjær
Herning-Ikast Landboforening: Jens Simonsen
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Herning Idrætsråd: Charles Damholt
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Anders Obling
Familielandbruget VEST-Jylland: Ole Nygaard
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: Erling Præstekjær
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: Anders Madsen
Naturstyrelsen, Vestjylland: Poul Ravnsbæk
Dansk Land og Strandjagt Midt og Vestjylland: Ernst Sørensen
Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow
Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek
Landsbykontaktudvalget: Jens Kauffmann
Ordstyrer: Jens Albert Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
Grøn trepart fylder en del da DN sidder med i flere Lokale Grønne Treparter. DN og DOF har indgivet høringssvar til planerne om Holing Sø. Program for naturens dag, som afholdes den 7. sept., er ved at være på plads. DN arbejder med er nyt tiltag omkring frivillighed
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: Erling Præstekjær
I Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget har man på seneste møde fået orientering om digeadministrationen. Der har også været en henvendelse om græsningen ved Fuglsang Sø.
Friluftsrådet: Orla Elkjær
Mange har søgt støtte og har fået penge fra Friluftsrådets pulje ved seneste uddeling. Der er uddelt over 5 mio. kr. i Friluftsrådet Midtjylland.
Der blev lavet en infodag i Naturnationalpark Stråsø, hvor der blev fortalt om hvilke tiltag der forventes at blive lavet i Naturnationalparken.
Dansk Skovforening: Mads Skov Olesen
Dansk Skovforening laver oplysningskampagne omkring brug af træ som brændsel (biomasse). Der bliver også lavet oplysning omkring affald i skovene. Der opleves især problemer med asbest-plader som efterlades i skovene.
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Anders Obling
Vandløbslaugene har haft fokus på at holde øje med vandløbsvedligeholdelsen og har haft kommunens folk med ude til et par småsager, som efterfølgende blev løst.
Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild
Sportsfiskerforbundet har samlet et hold frivillige som hjælper når der er problemer med bæver. Der må nu ikke længere tages store laks med hjem i nogle af de vestjyske åer. DTU Aqua sætter i år gang i en bestandsanalyse af Laksfisk i Skjern Å. Der skal findes frivillige til dette arbejde.
Herning Idrætsråd: Charles Damholt
Idrætsrådet har fokus på at udnytte de grønne arealer til idræt.
Familielandbruget VEST-Jylland: Ole Nygaard
Grøn Trepart fylder en del for landbruget. Der har været afholdt lodsejermøder, med god deltagelse. Spørgsmålet er om vi kan nå målene? Naturplejere er udfordrede af ulv som angriber dyrene.
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
DN og DOF har indgivet høringssvar til planerne om Holing Sø. DOF har oprettet et nyt projekt hvor frivillige skal forsøge at følge udviklingen i fuglelivet i ny skov. Læs mere på Fugle i Ny Natur (FiNN)
Herning-Ikast Landboforening: Jens Simonsen
DN, DOF, Herning-Ikast Landboforening, Biavlerne og Jægerforbundet holder fælles-arrangement d. 19. juni, om Skovlandbrug og Grøn Trepart med spisning og debat. Grøn Trepart fylder en del for landbruget. Mange landmænd ser fornuft i det. Reglerne omkring beskyttet natur er en hurdle for landbruget, da natur kan betyde restriktioner i forbindelse med udvidelse af husdyrbrug. Store bestande af krondyr udgør problemer for landbruget.
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Arkæologer er generelt ikke så begejstret for skovrejsning og i særdeleshed dybdepløjning i forbindelse med etablering af skov, da det kan ødelægge forhistoriske spor. Museet skal udtale sig ved skov, og det gør de gerne. Men det er et stort og tungt arbejde at undersøge, og der mangler ressourcer til arbejdet. Regelsættet omkring de arkæologiske undersøgelser kunne med fordel opdateres og forsimples. Museet har fået bevilling på 600.000 kr til udgravninger ved Hedegaard.
Jens Albert Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Problematikken omkring beskyttet natur er bragt ind til den taskforce der er nedsat ifm. Grøn Trepart og som skal tage sig af problemer der står i vejen for trepartsarbejdet.
Gennemgang. Hvad er kommunens rolle, hvad er Slots- og kulturstyrelsens rolle? Kaare Hjorth, Herning Kommune, gennemgik af reglerne omkring administration af diger sagsområdet. Ligeledes blev kommunens og Slots- og kulturstyrelsens roller i administrationen af diger gennemgået.
Man kan læse om reglerne på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside: Beskyttede sten- og jorddiger
I1992 trådte beskyttelsen af digerne i kraft. Digerne viser kulturhistoriske træk i landskabet. Diger kan være beskyttet af biologisk værdi, landskabelig værdi og kulturhistorisk værdi. Forekommer der bilag IV-arter på diget, kan de være yderligere beskyttede.
Kommunen er dispensationsmyndighed. Slots og kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed. Styrelsen kan påklage kommunens afgørelser. Derfor er kommunens råderum på området forholdsvis begrænset.
Hvis et dige er med på 4cm-kortet og kan det også erkendes på luftfoto fra 1992, så er diget beskyttet. Der kan være undtagelser. Der træffes sjældent afgørelser uden at området er besigtiget. Kommunen kan i særlige tilfælde meddele dispensation. Der skal altid laves en konkret vurdering. Er diget allerede fjernet, vil man altid antage at diget havde en biologisk værdi og derfor var beskyttet.
Jens Simonsen nævnte at landmændene har svært ved at vurdere hvad der er et dige og hvad der blot er skel. Kulturstyrelsen har i 2022 gennemgået registreringerne af digerne. Det opdaterede kortgrundlag er tilgængeligt her: Nyt digekort
Skelgrøfter kan være beskyttede på samme måde som digerne. En klagenævnet orienterer som dokumentation for dette:
https://mfkn.naevneneshus.dk/nyhed/d9e5f01e-68c9-45f2-a4e1-7516325bc38f?highlight=nomo%20147
Eller de er omfattet af naturbeskyttelsesloven hvis de har en naturværdi i forhold til at opretholde biodiversitet og levesteder.
Er man i tvivl, kan man altid spørge kommunen.
Louise Berg Hansen og Jens Albert Hansen gennemgik nyt siden sidst i arbejdet med Grøn Trepart.
Der har været afholdt 3 lodsejermøder i samarbejde med Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland. Ca. 600 lodsejere har deltaget i møderne og har fået info om hvad arbejdet betyder for dem og de har haft mulighed for at tilkendegive deres interesse for at deltage i arbejdet.
Kommunen er repræsenteret i 3 Lokale Grønne Treparter, Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. I hver Lokal Grøn Trepart skal der leves en omlægningsplan, som skal vise vejen frem mod målopfyldelse. Målet er at vandoplandene skal opnå god tilstand ved at der reduceres i udledningen af kvælstof, ligesom CO2-udledningen fra jordene skal reduceres. Metoden til reduktion af kvælstof- og CO2-udledning er at tage dyrket jord ud af drift.
Kommunen har lavet en kort-model som kan vise hvor det giver mest mening at tage dyrkningsjord ud af drift. Med hjælp fra denne model bliver skitseprojektområder nu tegnet ind på kort. Inden omlægningsplanen gøres offentlig, vil berørte lodsejere blive kontaktet med information om, hvad det betyder at arealer er tegnet ind i et skitseprojekt.
Der blev spurgt om ny natur som opstår efter der er lavet et udtagningsprojekt vil kunne blive til natur der kan begrænse fremtidige husdyrudvidelse? I 2023 blev Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (Naturtypebekendtgørelsen) opdateret med en undtagelse (§4) om at natur som er dannet på et areal, efter at der på arealet er etableret et projekt (lavbundsprojekt eller vådområdeprojekt) ikke er beskyttet for tilstandsændringer som følge af ammoniakdeposition fra husdyrbrug. Dette betyder med andre ord, at nyopstået § 3 natur i lavbundsprojekter og vådområder udført jf. grøn trepart, ikke kan begrænse ammoniakudledninger fra landbrug.
Jens Simonsen fortalte at ny forskning viser, at pyrit i jorden er vigtigt for kvælstoftilbageholdelsen.
Der blev spurgt til farligheden af PFAS og om det er noget Kommunen er opmærksom på. PFAS. Kommunen kender til 2 registrerede forureningspunkter. Der er i begge tilfælde tale om gamle forureninger, som er opstået på et tidspunkt, hvor man ikke var bekendt med problemerne med PFAS. Forureningerne er stoppet, men stofferne forsvinder ikke af sig selv.
Det ene er ved EGE Carpets, hvor tæppeproduktionen har ført til en forurening, som leder PFAS til Hammerum Bæk. Den anden kendte forurening er ved Beredskabspladsen i Herning og her ledes PFAS til Herningsholms Å.
Der er lavet målinger nedstrøms disse steder. Her er fortyndingen så stor at der ikke er risiko for de græssende dyr der har adgang til vandløbene. Kommunen anvender forsigtighedsprincippet så på disse strækninger er der forbud imod at hjemtagefisk.
Næste møde i Grønt Råd er 11. sept. 2025
Mødet blev afholdt på Rådhuset, Torvet 5, 7400 Herning i lokale C1.26. kl. 15-17.
Alle fortæller om hvad der rør sig i deres bagland og som kan have relevans for rådets medlemmer.
Idrætsrådet arbejder for tiden med parasport og ”Bevæg dig for livet”, ligesom det grønne projekt ved Knudmosesøerne fortsat fylder.
Anders bemærkede at der er en sag om skovrejsning ved Oustrup Hede, hvor der også er vindmøller i området. Der er givet lov til skovrejsning, men som lysåben skov med 4000 planter pr ha. Teknik og Miljøorvaltningen svar på dette er: det er SGAV der afgør om der kan gives tilskud. I bekendtgørelsen er der angivet et mindstekrav til planter på 3200-4000 planter/ha. I forhold til skovrejsning mener Anders, at skovrejsning bremses af at §3-arealer afkaster en beskyttelseszone. Anders er selv involveret i en sag om et dige som skal retableres. Der har været dialog med Slots- og Kulturstyrelsen om at flytte diget. Afgørelsen ligger dog hos kommunen og Anders afventer svar. Anders stiller spørgsmål ved om kommunen er gearet til at tage denne type sager? Teknik og Miljø forvaltningen har som svar hertil meddelt Grønt Råds sekretariatet, at digesager godt kan være tunge og langvarige, da myndighedsopgaven og dermed sagsbehandlingen er to-delt, hvor kommunen er dispensationsmyndighed og Slots- og Kulturstyrelsen er tilsynsmyndighed og sørger for påbud om reetablering ved afslag. Anders vil som part i sagen få direkte svar i denne konkrete sag. Emnet om diger vil blive taget op på næste møde i Grønt Råd.
Den arkæologiske verden arbejder med implementering af ny museumslov. Martin er desuden spændt på udviklingen som følge af Grøn Trepart og arealomlægningen.
Bæver giver problemer i vandløbene når den laver dæmninger, det giver sandflugt. Der skal findes frivillige til at fjerne dæmninger. Der er premiere på laksefiskeriet den 16. maj. I Skjern Å vil alle fangede fisk skulle udsættes, da bestanden er faldende. I Storå er der indtil videre ingen restriktioner. Lystfiskeriets dag afholdes 24. maj. Se mere her: Lystfiskeriets Dag - Sportsfiskeren
Familielandbruget arbejder med Grøn Trepart og multifunktionalitet. Bl.a. undersøger man om skovlandbrug kunne være en mulighed for mere synergi. Mangler der dyr til naturpleje? Det lader til at folk stopper. Og der bliver større behov for græssende dyr. Familielandbruget arbejder på at få lempeligere vilkår i forhold til skatteregler. Når man indgår forpagtningsaftale med Kommunen skal forpagtningsafgiften betales til kommunen inden man modtager tilskuddet. Kan der skubbes med budgetåret? Evt. så år 1 er gratis, men at der betales for år 6 selvom kontrakten er 5-årig?
Forvaltningen har undersøgt sagen efterfølgende. Indledningsvis oplever kommunen heldigvis ikke, at det er svært at få forpagtere til de kommunale græsningsarealer. Mht. flytning betalingen for forpagtningen, har forvaltningen tidligere haft en lignende forespørgsel og har allerede flyttet opkrævningen til så sent et tidspunkt som muligt (september i pågældende forpagtningsår) ifht. forvaltningens regnskabsmæssige administration af området. Forvaltningen kan ikke udsætte fristen yderligere, fordi det af regnskabstekniske årsager er en indtægt, som skal indgå i det samme regnskabs år, som det er bortforpagtet.
Der er lidt udfordringer hist og her i forhold til afvanding. Især i Hammerum Bæk, hvor man har fået lavet opmålinger som viser, at bunden ligger for højt i forhold til regulativet. Der er nu blevet renset op af kommunen. Vandløbslauget finder, at de har haft svært ved at komme igennem med ønske om oprensning og vandløbsvedligehold. Vandløbslaugene kommer til fremover at have fokus på at regulativerne bliver taget seriøst og overholdt.
Grøn Trepart betyder, at der skal tages arealer ud af drift, men fødevareproduktionen skal fortsat være stærk. Der er mange krav og mange grupper: Kystvandråd, VOS og Grøn Trepart. Mange dilemmaer som gør, at det bliver svært at komme i mål inden for tidsplanen. Jordpriserne stiger, så hvordan finder man pengene til at tage arealer ud. Der er en bekymring for om ny natur, som følge af udtagning af jord, kan fører til øgede krav om miljøregulering ift. husdyrbrug. Jens opfordrer kommunen til at være fleksibel. De grønne organisationer og landbruget er gået sammen om at holde et fællesmøde den 19. juni i Sinding. Der vil være markvandring, drøftelser om Grøn trepart, samt oplæg fra både landbrugets og Naturfredningsforeningens top.
Knud Erik nævnte også det fælles arrangement mellem landbruget og de grønne organisationer. DN sidder med i de 3 lokale treparter og kommunen har lavet Lokal Trepart for Herning Kommune, hvor DN og Landbruget er repræsenteret. DN er involveret i sagen om Holing Sø, Hvor man arbejder på god løsning for alle. Planlægning af Naturens Dag er i gang. Den afholdes 1. søndag i sept. I Løvbakkerne.
Jægerne er gået ind i sagen om ulven som angriber får. Jægerne har haft dialog med trepartsminister Jeppe Bruus og at få reguleringstilladelse og jagttid på ulven. Ernst ser frem til at kunne regulere ulv.
Friluftsrådet er ved at afslutte 1. ansøgningsrunde til friluftsprojekter. Der kommer en ny runde til efteråret. Orla opfordrer til at søge, der er gode tilskudsmuligheder i puljen. Friluftsrådet har arbejdet på at lave holdningspapir ang. Solceller. Holdningen er at det ikke skal gå ud over landskab og produktionsjord. Holdningspapir kan ses på Friluftsrådets hjemmeside. Der blev holdt årsmøde i Laksens Hus. Man ønsker flere deltagere til årsmødet. Ideer til hvordan gør man det spændende, modtages gerne.
Mårhund giver store udfordringer. Kommunen har givet penge, men jægerforbundet savner opbakning fra DN og DOF. Der er sammen med kommunen lavet en rammeaftale for træningsarealer til sportshunde på kommunale arealer. Planlægning af jægerforbundets deltagelse i Landsskuet er i gang, det er en opgave der kræver mange frivillige. I Gjellerup Enge har borgerforeningen ønsker om en klaplåge samt bredere stier. I forhold til digerne, vil Ole gerne bakke op om en fornyet måde at se på dem.
Forvaltningen svarede i forhold til Gjellerup Enge, at der er blevet etableret bredere stier, og at der vil blive opsat en klaplåge mere, så adgangen fra Ny Gjellerupvej gøres lettere.
Udvalget arbejder med Grøn trepart og arealanvendelse. Diger og kulturminder forventes taget op som en sag i udvalget.
Diger og kulturminder forventes taget op som en sag i udvalget. Det giver mening at se på økonomien i naturplejen, Hvis der kan gøres tiltag der kan hjælpe. Vandløb og afvanding bliver drøftet i udvalget, det skal være i orden. Holing sø projektet er lige kommet i 8 ugers høring.
Generelt er det svært for kommunen at forholde sig til og svare på enkeltsager, som bliver bragt frem under dette punkt. Jens opfordrede til at enkeltsager tages direkte med kommunens sagsbehandlere, frem for på Grønt Råds møder, om end man selvfølgelig må fremlægge de synspunkter, man måtte have lyst til uanset. Men det vil være tilfældigt og sjældent, at der vil kunne blive givet et svar på mødet, idet sagerne oftest ikke er kendt af sekretariatet ligesom forvaltningen generelt ikke må kommentere offentligt på igangværende enkeltsager. Ønskes der svar på generelle emner ved gennemgangen, må man meget gerne indsende spørgsmål herom til sekretariatet forinden mødet, hvorefter sekretariatet vil se, om det er muligt at medbringe et svar til selve mødet.
Louise Berg Hansen gav en kort orientering om at Kommuneplan 2025-2036 er på vej mod vedtagelse. Den er i offentlig høring frem til 3. april 2025. Alle opfordres til at deltage i infomøde den 19. marts 2025, hvor man kan høre mere om planforslaget og den strategiske retning for arbejdet med kommuneplanen. Se yderligere i bilag på side 3.
Rasmus Filsø Løbner fortalte om hvordan kommunen gør, når der planlægges for nye indhegninger og græsningsprojekter på kommunens arealer.
Der er ekstra hensyn der skal tages på kommunale arealer. Borgerønsker vægtes altid højt. Kommunen bortforpagter græsningsretten på ca. 800 ha naturarealer fordelt på ca. 40 forpagtninger. Områderne er i varierende størrelse fra under 1 ha til 160 ha. Det er heste, kvæg og får der anvendes og det er dyreholder der har ansvaret for dyrene. Forpagtningskontrakter sendes i licitation og gives efter prioriteringskriterier som bl.a. pris.
Der er tale om naturpleje på §3-arealer, så det er ekstensiv græsning med få dyr pr. ha. Alle områder er forskellige, så der laves tilpassede løsninger, også i forhold til borgernes interesser. Borgerne er generelt positive over for græsning.
Kvæg og heste vægtes højere end får fordi dyr med en bred mund spiser mere varieret end dyr med spids mund som spiser selektivt. Derfor giver græsning med bredmundede dyr en større variation på arealet og dermed en højere biodiversitet. Lavt græsningstryk vægtes højt. Ekstensiv græsning inviterer i højere grad besøgende ind på arealet og giver også bedre plads til hjortevildtet. Kommunen arbejder for at skabe store og sammenhængende arealer, gerne i samarbejde med private naboarealer. Adgang til arealerne prioriteres højt.
Græsning er vigtig og er med til at øge tilgængeligheden for borgerne. Uden græsning vil arealet gro til i krat og landskabet ville blive sløret, naturkvaliteten ville falde. Dyrene giver oplevelser til de besøgende. Forpagtningsaftalerne giver desuden en indtægt til kommunen, som kan bruges til at forbedre arealernes faciliteter.
Borgerne i områder hvor det laves nye græsningsprojekter, bliver inddraget og hørt – fx med borgermøder. Sag ved Fuglsang Sø blev gennemgået som eksempel.
Der er lavet et nyt skilt med gode råd til hvordan man færdes i indhegningerne. Det vil blive sat op ude ved indhegningerne i løbet af foråret/sommeren.
Nikolaj Wagner og Jens Albert Hansen gennemgik nyt om arbejdet med Grøn Trepart
De centrale punkter i aftalen handler om en CO2-afgift på 300 kr. pr. ton CO2 fra 2030. Afgiften stiger til 750 kr. i 2035. Der afsættes 43 mia. kr. til Danmarks Grønne Arealfond, herudover 10 mia. kr. fra Novo Nordisk Fonden. Arealfonden skal understøtte udtagning af 140.000 ha lavbundsjord og rejsning af 250.000 ha skov. Kommunerne og de Lokale Grønne Treparter skal udarbejde en omlægningsplan senest i 2025. Planen skal skitsere hvilke arealer der kan tages ud for at opnå de målsatte reduktioner i CO2-udedning og kvælstofreduktion.
Herning Kommune indgår i 3 vandoplande og er derfor med i 3 Lokale Grønne Treparter, nemlig Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord.
Skovrejsning skal ske i privat regi. Der er lavet statslige støtteordninger til dette.
For at reducere udledning af kvælstof og CO2 kan man lave vådområder og lavbundsprojekter. Et vådområde er ikke nødvendigvis ensbetydende med vandflade og sø, det betyder blot at arealerne bliver vådere.
Der er vurderet et udtagningsbehov for hvert af de 3 lokale treparter. I Herning Kommune kan det fx anslås at der ca. kan udtages 7-8 % af kommunens samlede areal. Kommunen ønsker samarbejde og indspil fra lodsejerne på hvor det kunne give mening at lave disse projekter, frem for at kommunen skal pege på arealerne. Målene og projekterne skal nås ad frivillighedens vej. Hvis målene ikke nås indenfor en række år, er det i trepartsaftalen anført, at der kan komme kvælstofregulering på markniveau.
Når der laves projekter, gennemføres forundersøgelser og samtaler med lodsejerne inden man laver et konkret projekt. Der kan blive tale om jordfordeling.
Natur er også en del af aftalen. Der kommer en ny biodiversitetslov, som formentlig vil have en målsætning om 20% natur. Dette udestår endnu.
Charles Damholt nævnte, at man også bør se på kvælstofudledning fra private haver. Og det blev nævnt at der skal ses på udledning fra rensningsanlæg.
Jens Simonsen fortalte at landbruget mener der er behov for flere målinger i de mindre vandløb,for at sikre om indsatsen nu også virker efter hensigten. Manglende datagrundlag er et stort problem.
God landbrugsjord er ikke så nem at definere. Det kommer an på hvad der dyrkes og hvor meget afgrøden kan afsættes til. Man kan også se på hvilke arealer der er våde eller okkerbelastede.
Vandområdeplanerne er i høring lige nu, så der er mulighed for at afgive høringssvar.
Jens gennemgik organiseringen i de politiske treparter: John Thomsen og Jens-Bernhard Knudsen sidder i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord treparterne, John Thomsen og Anne-Marie Søe Nørgaard sidder i Treparten for Limfjorden. Der er kystvandråd i Ringkøbing Fjord og i den centrale del af Limfjorden og i Nissum Fjord er man ved at søge om oprettelse af et kystvandråd.
I Herning Kommune har man valgt at lave en Lokal trepart Herning, hvor Knud Erik Christensen er med for DN, Landbruget er repræsenteret af Leif Nørgård, og bl.a John Thomsen repræsenterer kommunen.
Herning Kommune modtager op mod 12 mio kr. i bloktilskud frem til 2032. Der bliver ansat flere folk og der bliver omstruktureret på arbejdsopgaver, for at søge at have folk nok til denne omfattende opgave med at lave de projekter, som kommunen er projektejer for.
De udpegede repræsentanter for DN og Landbruget, i de 3 treparter som Herning kommune er med i, blev gennemgået. Man kan følge arbejdet på treparternes hjemmesider, hvor dagsordener og referater kan ses. Her er links til siderne:
Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord
Herning Kommune har også oprettet en side om Grøn Trepart: Grøn Trepart | Herning Kommune
Der er efter mødets afholdelse inviteret til lodsejermøder om Grøn Trepart og omlægningsplanen. Møderne bliver afholdt 2. og 8. april hos Sagro i Birk.
Louise Berg Hansen gennemgik kort indsatserne på naturområdet i 2024. Naturindsatserne er nærmere beskrevet i kommunens årsrapport, som kan ses via dette link: NATURINDSATSEN 2023
Næste møde er 12. juni 2025
Digerne bliver taget op som emne – Martin Winther Olesen hjælper
Det blev foreslået at lave en ekskursion eller case om Gullestrup Enge som er kommunens eget klimalavbundsprojekt.
Med Planstrategi 2023 satte Byrådet retningen for revisionen af kommuneplanen – med afsæt i Byrådets udviklingsarbejde med ”Nye veje – nye roller”.
I løbet af 2024 har Byrådet drøftet principper for og konkrete emner til forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036. Der har været særligt fokus på den strategiske retning kommuneplanen skal sætte for den fysiske udvikling i Herning Kommune de næste 12 år. Forslaget til kommuneplan introducerer derfor en ny måde at arbejde med kommuneplanen på.
Der er mange interesser, indsatser og målsætninger, både nationale og lokale, der har betydning for arealanvendelsen i Herning Kommune, og som må forventes at få større betydning i de kommende år, herunder blandt andet arbejdet med den grønne trepart.
Med forslag til kommuneplanen sætter vi rammerne for en tilgang til arbejdet med arealkabalen, der vægter samarbejde, helhed og fleksibilitet. Vi skal i den kommende planperiode finde balancen mellem overordnede målsætninger og indsatser og de lokale ønsker og behov, samtidig med at vi skal passe på de særlige ressourcer og de kvaliteter og værdier, vi ønsker, skal kendetegne vores kommune.
Herning Byråd har på mødet den 28. januar 2025 foreløbigt vedtaget Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036. Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 vil være i offentlig høring fra den 6. februar til den 3. april 2025. I den offentlige høring har borgere og samarbejdspartnere mulighed for at komme med bemærkninger til kommuneplanen.
Der er planlagt et fysisk og digitalt møde i høringsperioden, hvor de overordnede temaer vil blive præsenteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til kommuneplanens indhold. Hybrid-mødet forventes at finde sted den 19. marts 2025. Nærmere oplysninger bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside og sociale medier.
I resuméhæftet fremhæves ændringerne i forhold til den gældende kommuneplan, så det er lettere at orientere sig i det fremlagte forslag. Resuméhæftet kan sammen med Forslag til Herning Kommuneplan 2025-2036 ses i digital udgave her: https://kommuneplan2025.herning.dk/
Mødet blev afholdt på Rådhuset, Torvet 5, Herning i lokale C1.26 kl. 15-17.
Deltagere:
Mødeleder: Jens Albert Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Tovholder: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Afbud:
Ikke mødt:
Thomas Svan Them, som er projektleder på det nye vandsportscenter ved Knudmosesøerne vil fortælle om projektet og hvad der skal bygges, hvem der er involverede og hvordan området kan bruges af almindelige mennesker. Efter Thomas’ oplæg vil Grønt Råd tage en snak om hvad området i øvrigt vil kunne bruges til. Der vil blive samlet op på anbefalinger og gode råd til området.
Thomas fremlagde et visionsoplæg for en udvikling af et vandsportscenter i Knudmosesøerne. Thomas er tidligere formand for foreningen Herning vandski- og wakeboardklub, og projektleder for klubben på facilitetsprojektet. Der er behov for at skabe nye lokaler til klubben. Der er ca. 150 medlemmer i klubben. Der er ikke plads til flere, med de faciliteter klubben råder over pt. Der mangler badefaciliteter og toiletfaciliteter. Drømmen er at nå et medlemstal på ca. 500, og de nye faciliteter kan understøtte det antal. En snak med Herning Kommune gav ide til at samarbejde med andre klubber. Foreningen laver events, fx polterarbends, som skaber indtjening til klubben. Foreningen ønsker at invitere andre ind til at bruge faciliteterne, selvom klubben ikke er åben. De ønsker at aktivere Knudmosesøernes potentiale for vandsport og outdoor-aktiviteter. Ønsker at fremme fysisk, mental sundhed og styrke fællesskaber.
Foreningen har fundraiset til projektet og har skaffet midler til arkitekt og projektering. Projektet bliver kaldt Herning Havn. ”Havn ” fordi det er et sted, hvor der sker en masse ting, både organiseret og uorganiseret. Aktiviteter på vand og på land. Projektet indeholder klubhus, kabelbane, sødæk, ophold og udkigsposter. Der er blevet tænkt bæredygtighed ind i lokalerne og materialerne. Budgettet er pt. på ca. 40 mio. kr. Foreningen har indtil nu investeret i udviklingsfasen. Kommunen har bevilliget 4 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden er søgt om 11,2 mio. kr. og resten fundraises pt.
Foreningen har en langvarig brugsaftale med kommunen, som tegnes for 10-år ad gangen. Den blev gentegnet for ca. 4 år siden og som kan genforhandles. Jetski har ry for at støje. Der er blevet lavet støjmålinger i området, og i testperioden blev der ikke observeret eller registreret noget uregelmæssigt. Man har ikke lov til at sejle jetski ret mange steder i DK, så der kommer folk fra et stort opland, også udlande. Området er godt i forhold til at skabe rolige og trykke forhold, da der er læ og roligt vand.
Grønt Råd syntes generelt det er et godt projekt. Idrætsrådet ønsker at støtte op om brugen af hele området, gåtur for alle, også dem med handicap. Der er et grundlag for at skabe mere og bedre forhold til netop dette. Hvis der er gode stisystemer og gåture i området, vil det have en præventiv virkning i forhold til hærværk på faciliteter.
Kommunen ønsker en god dialog med klubben omkring tilladelser og planlægning af projektet. Tidlig dialog kan være med til at forme projektet i en god retning, så der ikke opstår skuffelser senere i forløbet.
Kommunen kommer med et oplæg om Grøn Trepartsaftalen og hvad vi ved omkring implementering.
Aftalen om et Grønt Danmark er netop faldet på plads i Folketinget. Nikolaj Østergård Wagner fra Natur og Grønne Områder kom med et overordnet oplæg omkring aftalen. Der er fortsat mange ubekendte omkring opgaverne og hvem der skal løse dem.
En CO2-afgift var startskuddet til forhandlingerne om aftalen, og så byggede man senere kvælstofreduktion og biodiversitet ind. Det er derfor en ret omfattende aftale. I forhold til arealomlægning og kommunens opgave er CO2-afgiften ikke så vigtig som kvælstofregulering. Aftalen indeholder følgende:
Der bliver givet tilskud til skovrejsning, både almindelig og urørt, samt bynært til beskyttelse af drikkevand. Staten skal lave en plan for skovrejsning, så det er umiddelbart ikke kommunens opgave.
Der vil blive lavet en ny Natur- og Biodiversitetslov med en målsætning om 20% beskyttet natur. Målet stammer fra EU's biodiversitetsstrategi og naturgenopretningsforordning. Det er pt. usikkert hvordan de 20 % skal opgøres, og hvad der tæller som Beskyttet natur.
Vandoplandsstyregrupperne – VOS – skifter navn til Lokal Trepart. Der er en Lokal Trepart til hvert vandopland (Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden osv). De lokale treparter får til opgave at hjælpe planlægningen af indsatserne på vej.
Kvælstofregulering skal først og fremmest nås med arealomlægning, herunder vådområder, lavbundsprojekter og andre kollektive tiltag. Indsatser skal være igangsat i 2026. Den reduktion som ikke er nået i 2027 (opgjort på baggrund af 2026 data) vil blive konverteret til markregulering i form af fx tvungen braklægning og kvotereduktion mm. Kommunen søger pt. 2 nye medarbejdere til at lave lavbundsprojekter/vådområder, for at nå så langt som mulig med kvælstofindsatsen inden opgørelserne til 2027 og 2030.
Pyrolyse er en teknologi som kan være med til at binde CO2 i biokul, så det kan lagres på markarealer.
Bukkær enge blev vist som et eksempel på et projekt med lavbundsjord. Man vil lukke grøfter og dræn, så jorden bliver våd, ikke med vandflade som sådan, men våd. Dermed standser man afbrændingen af CO2. Disse projekter skal der laves mange af. Flemming Thomasen bemærkede at det vil være godt hvis de udtagne arealer bliver sammenhængende, for at imødekomme at naturen i DK er fragmenteret. Vådområder fungerer som kvælstoftilbageholdelsen. VOSerne arbejder med kvælstoffjernelse, altså vådområdeprojekter. I Herning Kommune har vi 3 vandoplande, der skal laves en omlægningsplan for hvert vandopland. Når VOSerne bliver til Lokal Trepart, bliver der ændret lidt i sammensætningen af medlemmer: Kommunerne, en repræsentant for landbruget, for lokale naturorganisationer, NST og en Udtagningskonsulent. Foruden Lokal Trepart er der også Kystvandråd, hvor flere interessenter kan ansøge om at være med.
Grønt Råd ønsker en status på arbejdet med Grøn Trepart på hvert møde, hvis der er nyt at fortælle om.
Jens Simonsen oplyste at landbruget er indstillet på at gå all in på arbejdet, men understregede også at der er tale om frivillighed. Det vil fremme processen, at lodsejerne er med til at finde arealerne. Herning Ikast Landboforening vil gå ind i arbejdet med at tage dialogen med landmændene. Jens forudser at det bliver svært at finde arealer til skov.
Multifunktionalitet er vigtig. Ved at etablere lavbundsprojekter, kan man få mange funktioner ind i ådalen: CO2-binding, klimatilpasning, vandlagring, rekreative værdier, natur og biodiversitet.
Hvis landbruget selv kan komme med områder til vådområder og lavbundsprojekter, så vil det ses som meget positivt.
Sven Johnsen bemærkede at regenerativt landbrug, som er en måde at drive landbrug på hvor man binder mere kulstof i jorden end man udleder, kan blive mere udbredt i fremtiden.
Alle fortæller om hvad der rør sig i egen organisation og som kan have relevans for resten af rådet.
Runden blev kortet af, da tiden var fremskreden. De vigtigste bemærkninger var følgende:
Ole havde kommentarer fra Anders Rahbek med: I plantningsforeningen er man træt af at der ikke kan plantes skov helt op til §3-arealer. Anders ønsker at emnet “Diger” tages op på næste møde.
Ole fortalte at der er udfordringer med at de stående jagthunde ser ud til at miste områder hvor de kan træne, hvis man I fremtiden ikke får lov at træne på arealer der er beskyttet af §3. På sidste møde nævnte Ole at arbejdet I Bestyrelsen for NNP Stråsø ikke gav indflydelse. Han fortalte at det viser sig at Bestyrelsen godt kan få ting igennem, særligt hvis det er en enig bestyrelse der indstiller emner. Jægerne mangler midler til at købe vildtkameraer for. Det er til indsatsen med bekæmpelse af mårhunde, kameraerne er nødvendige.
Per fortalte at laksefiskeriet har været dårligt i hele norden i år. Det er gået bedre med ørredfiskeriet. På søndag (8. dec. 2024) er der elfiskedag i Laksens Hus ved Skjern Å. Her bliver fanget moderfisk til næste års opdræt af yngel, der kan sættes ud. Her kan man måske blive klogere på, hvad der har været problemet for laksen.
Datoer for næste års møder:
Der vil blive sendt kalenderinvitationer ud til møderne i 2025, samtidig med referatet.
Martin Winter Olesen kan kontaktes ang. punkt om diger.
Mødet blev afholdt på Rådhuset, Torvet 5, Herning i lokale C1.26. kl. 15-17.
Deltagere:
Afbud:
Ordstyrer: Jens Albert Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune
Alle fortæller om hvad der rør sig i egen organisation og som kan have relevans for resten af rådet.
Danmarks Naturfredningsforening: Knud Erik Christensen
DN har netop afholdt Naturens Dag i Løvbakkerne. Herning Kommune og Herning Vand deltog. Deltagerantallet var ikke nær så højt som tidligere år. Samtidig afholdt MCH et arrangement med et lignende tema. Knud Erik har aftalt at der fremover vil blive koordineret med MCH, så det kan undgås i fremtiden. Grøn Trepart fylder en del i foreningens arbejde.
Friluftsrådet: Orla Elkjær
Rådet har netop afsluttet ansøgningsrunde og der var 3 ansøgninger her fra området. Der er tiltrådt en ny bestyrelsesformand som hedder Klaus Enevoldsen.
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: Erling Præstekjær
Der er indgået budgetforlig i Byrådet. Erling deltog på Naturens dag. Det var en fin dag som fortjener noget mere opmærksomhed. Foreslår at der bliver gjort noget mere reklame for kommende arrangementer.
Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget: Anders Madsen
Nævner også budgetforliget, hvor der er givet flere penge til asfalt og bygninger. Anders har deltaget i flere Naturvandringer i forbindelse med arbejdet med naturpolitiken. Det har været godt at møde borgerne på den måde.
Vandløbslaugene i Herning Kommune: Anders Obling
Formålet med vandløbslaugene er at holde øje med om vandet flyder og om reglerne overholdes. Der er lidt udfordringer i området omkring Tangsøparken. Vandet skal gerne kunne komme væk fra landbrugsjorden og fra folks kældere.
Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow
Jægerne havde en stand på Landsskuet i Herning, hvor der var 45 frivillige deltagere pr dag. Jægerne deltog ligeledes på Grøn Inspirationsdag, hvor kommunen inviterede 1000 institutionsbørn til en dag i Løvbakkerne. Mårhundene stiger i antal. Jægerne bruger en del resourcer på bekæmpelse, og søger efter midler. I forbindelse med Naturnationalpark Stråsø har Ole deltaget i et heldagsmøde i Horsens, da han sidder med i den Ministerudpegede bestyrelse. Ole vurderer dog, at bestyrelsen har meget lille indflydelse.
En del diger i det åbne land er blevet sløjfet igennem tiden. Slots og kulturstyrelsen kræver at digerne bliver genetableret. Ole ønsker at digerne genetableres på en fornuftig måde i forhold til markdriften. På den måde kan der skabes ejerskab. Martin Winther Olesen bemærker at Slots- og Kulturstyrelsen pt er i gang med et kortlægge, hvilke diger der er beskyttede. Kirkediger er altid fredede. Jorddiger er fredede, når de er synlige. Det er en beskyttelse af kulturarven. Evt. emne med indslag fra kommunen om gældende regler og muligheder til et kommende møde. Gylletanke i det åbne landskab behøver ikke at være skæmmende, hvis der kommer beplantning og sten omkring.
Herning-Ikast Landboforening: Dirk Millenaar
Der har været Åbent Landbrug med god opbakning. Grøn Trepartsforhandling tager en del tid, det bliver interessant at følge og få gjort arealanvendelsen klog.
Dansk Skovforening: John Milther
Skovforeningen, Hedeselskabet, Skovdyrkerne og Træ og møbelindustrien har indgået et partnerskab som skal sætte fokus på hvad skov kan i relation til grøn omstilling og bæredygtighed. John delte en folder ud.
Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen
Museet har haft travlt med åbning af udstillinger. Slots- og Kulturstyrelsen har netop været igennem en fyringsrunde som betyder, at der bliver skåret på tilsynet med de fredede fortidsminder. Museet har ikke noget med fortidsminderne at gøre. Har møde med kommunen ang. formidling af engvandingskanaler i den sydlige ende af kommunen.
Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek
Læplantning er stadig uden tilskud. Det er tilskud til skovrejsning. Måske Grøn Trepart vil sætte skub på udviklingen. Kommunen bør se velvilligt på skovrejsningsprojekter som ligger tæt på §3-jord. Anders støtter ideen om at lave digerne på en anden måde.
Dansk Ornitologisk Forening: Flemming Thomasen
Flemming fortalte at diger ikke nødvendigvis understøtter natur, fordi det er lovligt at beskære træer og buske bort. Det gavner naturen, hvis buske og træer ikke fjernes.
Landsbykontaktudvalget: Jens Kauffmann
Landsbyerne arbejder på at binde de mindre byer sammen med stier. Ålandet er et eksempel på hvordan der arbejdes. Diger vil sagtens kunne indgå.
Herning Idrætsråd: Charles Damholt
Idrætsrådet arbejder med aktiviteter i det grønne, fx vandsportscenteret ved Knudmosesøerne. Grønt Råd kunne sagtens være med til at gøre projektet bredere. Evt. emne til næste møde.
Herning Vand vil fortælle om planerne for et nyt vandværk og perspektiverne for at etablere lærings- og rekreative funktioner i forbindelse med det nye vandværk. Desuden vil de også gerne fortælle om deres tanker om beskyttelse af vores grundvand.
Hans Erik Kristoffersen, direktør i Herning Vand, har netop præsenteret en ny strategi for bestyrelsen. Herning Vand vil sikre rent vand i vandhanen og fokus på spildevandsudledningen. Herning Vand sikrer rent drikkevand. De håndterer spildevand og skal passe på vandmiljøet. Klimatilpasning skal skabe merværdi.
Der er forurening i halvdelen af de drikkevandsboringer der findes i DK. Mange med højere værdier end grænseværdierne tillader. Flere steder i DK bliver man nødt til at blande forurenet vand ind i det rene vand, for at have nok til det forbrug der er, det foregår bl.a. i Hovedstaden. I Herning har vi godt drikkevand – som generelt bliver hentet i 180 m dybde. Grundvandet kan beskyttes bedre, hvis vi alle tænker over hvad vi udleder i kloak og på jorden – alle borgere har en rolle her. Det er bedre at forebygge frem for at rense efter at vandet er blevet forurenet.
I Løvbakkerne ligger en kildeplads med 6 boringer. Det er her man ønsker at placere et stort nyt vandværk. Området som grundvandet befinder sig under, var i 1950’erne primært landbrugsjord. I dag har byen bevæget sig ind i området.
Når man vælger at bygge et ny vandværk ovenpå en vigtig grundvandsforekomst, så er det også for at kunne formidle om hvordan man beskytter sit grundvand. Det bliver en relativt stor bygning i et område som bliver rekreativt benyttet og som ligger midt i naturen. Derfor har man lavet en grundig involvering af borgere, brugere, kommunens forvaltninger samt kultur og erhvervslivet. Der skal dels laves vandværk, som er en teknisk bygning. Ligesom der skal arbejdes med læring og formidling omkring vand, grundvandsbeskyttelse. Der skal tænkes sammenhæng til de aktiviteter og formidlingssteder der i forvejen er i området. Der tænkes stort, så der er også taget kontakt til forskellige fonde, for at finde midler.
Involveringen har givet 10 overordnede temaer, som man vil se på og nogle af dem vil man gå videre med. Projektet bliver snart sendt i udbud.
Kommunen er gået i gang med at opdatere naturpolitikken og i den forbindelse bliver der i efteråret lavet en række arrangementer som skal invitere borgerne til at give deres holdninger til natursyn tilkende. Der er således gennemført 4 naturvandringer, forvaltning og politikere har deltaget på naturens dag og på landsskuet, ligesom unge på ungdomsuddannelserne er blevet spurgt. Grønt Råd får et oplæg om processen indtil nu, og vil få lejlighed til at drøfte natursyn.
Herning Kommune er i gang med en inddragende proces omkring fornyelse af naturpolitikken. Derfor har forvaltningen og politikerne i MIN-udvalget deltaget på Landsskuet, afholdt 4 naturvandringer, deltaget på naturens Dag og holdt workshop for en række unge. Alle steder er samtalen med borgerne blevet hjulpet på vej af et sæt samtalekort med en række dilemmaer, en billedvæg med mulighed for at stemme om hvad der er natur, og hvad man ønsker mere af. Endelig har man haft mulighed for at svare på et spørgeskema. Store dele af materialet har været præsenteret på Facebook, hvor mange har set og reageret på det.
Der er mange undersøgelser der viser, at man får det bedre både fysisk og mentalt ved at komme ud i naturen jævnligt. Kommunen støtter op om dette ved at tilbyde forløb som ”Kom ud mand” og naturen som social løftestang.
Det er derfor vigtigt at passe på naturen, der hvor den er. Og naturen er presset. Det viser en lang række undersøgelser. EU har lavet en biodiversitetsstrategi som sætter mål om 30 % beskyttet natur. Grøn Treparts-aftalen sigter imod at 20 % af Dk skal være natur fremover. I dag findes der ca. 7 % beskyttet natur i Danmark.
For at få indarbejdet Grøn Trepartsaftalen i den nye naturpolitik, er de lokale aftaleparter blevet inviteret til et dialogmøde. Derefter vil der blive samlet op på data og udkast til politik skal laves og behandles politisk, inden den kan sendes i offentlig høring.
Anders Madsen bemærkede at Cykelhandleplan netop er vedtaget, hvilket understøtter sundhed og oplevelser i naturen. Flemming bemærkede at ”Kom ud mand” er et godt koncept som flere grupperinger kunne have gavn af. Charles Damholt bemærkede, at han syntes det er forkert at plante skov på god landbrugsjord.
Skiltning til og formidling om hvor ruter og natur findes er et stort ønske.
Næste møde er 28. november. Charles Damholt hjælper med dagsorden.
Emner til næste møde:
Knud Erik spurgte om status på Holing-projektet – det kommer med på næste møde.